Specialbiblioteker 357 tilbage til 1752, og som nu med sine ca. 70,000 Bd. er Landets Hovedbibliotek for Botanik. I samme fTiaar stiftedes → Kunstakademiets Bibliotek, og fra 18. Aarh, stammer endvidere bl.a. de tre → militære Biblioteker: Det kgl. Garnisonsbibliotek, Marinens Bibliotek og Artilleriets Bibliotek samt Den → kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Bibliotek. Flertallet af danske Specialbiblioteker er dog oprettet i 19. og 20. Aarh, og af de vigtigere kan nævnes: → Danmarks tekniske Bibliotek, der staar i nært Samarbejde med den store og hurtigt voksende Kreds af industrielle → Erhvervsbiblioteker, Teknologisk Instituts Bibliotek (opr. 1919) med ca. 40,000 Bd. teknisk Litteratur for Haandværkere ol., Handelshøjskolens Bibliotek (opr. 1922), der med sine 36,000 Bd, er Hovedbibliotek for Handelens og Salgets Driftsøkonomi, Bankvæsen, Regnskabsvæsen, Trafikøkonomi m.v., Forsikringsforeningens Bibliotek (opr. 1906) med ca. 10,000 Bd., Forsikringslitteratur, Det danske Kunstindustrimuseums Bibliotek (opr. 1894), der har ca, 40,000 Bd. og er Hovedbibliotek for Kunsthaandværkets og Kunstindustriens Historie, → Statens pædagogiske Studiesamling, Det danske Filmmuseums Bibliotek (opr. 1941) med ca. 7,000 Bd. og Dramatisk Bibliotek (opr. 1940) med ca. 10,000 Bd. nyere Skuespil- og Hørespiltekster. Af særlig Karakter er Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (opr. 1909) med ca. 40,000 Bd. og en betragtelig Haandskriftsamling til Belysning af den faglige og politiske Arbejderbevægelses Historie, især i Danmark. Til Universiteterne og andre højere Læreanstalter, videnskabelige Institutioner, Hospitaler o.1, er knyttet en lang Række Biblioteker, ofte benævnt Institut- eller → Laboratoriebiblioteker, hvoraf flere har selvstændig Betydning i det danske Bibliotekssystem. Danmarks → Parlamentsbibliotek er Folketingets Bibliotek, og i de forskellige Ministerier, Styrelser o.l. findes en Række ofte betydelige Biblioteker, nævnes kan saaledes Socialministeriets Bibliotek, der er Hovedbibliotek for Socialpolitik o.l. (ca. 52,000 Bd.), Statistisk Departements Bibliotek, der er Hovedbibliotek for Statistik (ca. 90,000 Bd.), Patentdirektoratets Bibliotek (ca. 13,000 Bd. + 10 Mil. Patentskrivelser) og Atomenergikommissionens Bibliotek (ca. 65,000 bibliografiske Enheder). Endvidere findes en Række →» Foreningsbiblioteker. De offentlige Specialbiblioteker, hvis Tal antager flere Hundrede og hvoraf de fleste drives af Staten eller støttes af denne, spiller en stor Rolle i det danske Bibliotekssystem; for mere end 100 af dem gælder det, at deres Tilvækst optages i den af Rigsbibliotekarembedet udgivne Accessionskatalog. De større Specialbiblioteker er sammensluttet i Danmarks videnskabelige og faglige Bibliotekers Sammenslutning (opr. 1949 som en særlig Gruppe indenfor Danmarks Biblioteksforening); de tekniske Specialbiblioteker, offentlige og private, fik i 1959 en speciel Forening: Dansk teknisk Litteraturselskab. S. Dahl: De danske videnskabelige og faglige Biblioteker. Forsøg til en Oversigt (Biblioteksaarbog 1940); H. Einersen & M. Iversen: Dansk Biblioteksfører, 1955; Nordisk håndbog i bibliotekskundskab, II, 1958; Videnskabelige og faglige biblioteker i København. En kortfattet fører. Udg. af rigsbibliotekarembedet, 1961. P.B. Finland. Vid Helsingfors universitet har upstått flera tiotal specialbibliotek, dels → seminariebibliotek, dels institutsbibliotek vid medicinska, naturvetenskapliga, agrikultur- och forstvetenskapliga laboratorier, dels hospitalsbibliotek vid de olika avdelningarna av Helsingfors allmänna sjukhus, som är universitetets undervisningsanstalt. Alla dessa bibliotek administreras skilt för sig och är blott i ringa grad offentligt tillgängliga. En särställning inneha Universitetets lantbruksbibliotek och forstbibliotek, som är offentliga centralbibliotek inom sitt fack i Finland. Vid Abo finska universitet och vid Abo akademi äro alla specialsamlingar delar av respektive → universitetsbibliotek. Av högskolebibliotek bör främst nämnas → Tekniska högskolans bibliotek och → Pedagogiska högskolans bibliotek. Boksamlingar på ca. 50,000 vol, innehas av Finska handelshögskolans bibliotek och Finska socialhögskolans bibliotek i Helsingfors. Mindre samlingar finns i de övriga handelshögskolorna, en svensk i Helsingfors, en finsk och en svensk i Åbo. Veterinärhögskolans bibliotek i Helsingfors grundlades för några få år sedan. Flera lärda samfund har främst genom byte anskaffat beaktansvärda specialsamlingar. Se under Vetenskapliga samfundens bibliotek, Foreningsbiblioteker, Finska litteratursällskapet, Svenska litteratursällskapet i Finland. Av bibliotek anknutna till statliga ämbetsverk är riksdagsbiblioteket i Helsingfors det främsta (→ Parlamentsbiblioteker). Statistiska centralbyrån, geologiska forskningsanstalten och tekniska forskningsanstalten, alla i Helsingfors, ha betydande specialbibliotek.