Stage — Stampeværk 363 nyere Arbejder skal fremhæves Illustrationerne til Turgenjevs »En Jægers Dagbog« (1959), og Palle Lauring: »Sønderjylland« (1959). Til det store to-Binds Værk »Vore gamle Tropekolonier (under Redaktion af Johs. Brøndsted) (1952—53), som han har gennemillustreret sammen med Ib Andersen, har han leveret et Par Hundrede Illustrationer og Vignetter, hvortil han gjorde Studier under et længere Ophold paa de tidligere dansk-vestindiske Øer. E.D. Stallarholm, U n o (född 1894), svensk tecknare och grafiker, S. har gått igenom Althins målarskola och studerat för Axel Tallberg vid Akademins etsarskola. S. började som yrkestecknare i »Socialdemokraten«. Från hans verksamhet som bokillustratör kan nämnas kongeniala teckningar i J. R. Sundströms Janne-Vängman-historier och illustrationer till en rad böcker i serien »De odödliga ungdomsböckerna«, t. ex, F. Marryats »Kaparkaptenen« och R. L. Stevensons »Den svarta pilen«. S:s frodiga fantasi och naturinspirerade berättarglädje kommer bäst till sin rätt i tuschteckningarna till Fredrik Ströms samlingar »Svenska folkgåtor« (1939) och »Visor, ramsor och andra folkrim« (1941). S. har även tecknat i tidskriften »All världens berättare«. R.Hoppe & G. Jungmarker: Svart och vitt, 1947; I. W. Fischerström: Bokens konstnärer, 1950. K. L. Stambøger. Skikken at lade Slægtninge, Venner, Studiefæller, Professorer og andre man, især paa Rejser, kom i Forbindelse med til Erindring skrive Navne, Vers, Sentenser, Citater m. v., indmale Vaabenskjold e. 1., eller indklæbe Kobberstik i en til Formaalet indrettet »Rejse-Lommebog« gaar tilbage til Begyndelsen af det 16. Aarhundrede og havde sit Udgangspunkt i adelige Kredse, fortrinsvis tyske. (Betegnelsen Stambog refererer sig til de ældre Stambøgers Indhold af genealogisk Stof.) Allerede i Reformationstiden var Skikken dog almindelig i Universitets- og Studenterkredse, og ogsaa det højere Borgerskab optog den hurtigt. Senere blev Stambøger hyppige i alle Kredse og antog, især i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede Karakter af Mindealbum, »Erindringsbøger«, hvis Udløber er de i sin Tid saa almindelige »Poesibøger«. Stambogen, Philotheket, Album Amicorum, var i sin ældste Periode som oftest fremstillet af Pergament og prægtigt indbundet, men senere var Papir det almindelige Materiale. En Ejendommelighed for Stambøgerne var det, at de i mange Tilfælde var forsynet med Blade af marmoreret Papir, Glanspapir eller orientalske Papirer, og i mange Stambøger findes Papir, der er udført i en ganske speciel Teknik, der har tilladt at forsyne hvert Blad med akvarelagtige, farvede Blomstermotiver, naturalistiske eller stiliserede, der er udført, før Papiret fik sin endelige Overfladebehandling. Der kendes endvidere mange Eksempler paa, at f. Eks. Emblem-Bøger, Klassikerudgaver m.m. var gennemskudt med hvide Blade og anvendt som Stambøger, ligesom der blev udgivet Træsnitbøger af f. Eks. de → Bry og Jost → Amman, der direkte var beregnet til at blive brugt som Stambøger. Stambøgerne udgør et betydningsfuldt Kildemateriale for bl.a. Personalhistorikere og Lærdomshistorikere, ligesom de ofte har heraldisk Værdi. De forekommende Miniaturer, Tegninger o.l, frembyder ofte kunsthistorisk Interesse, og særlig værdifulde er naturligvis de mange bevarede Stambøger, der har tilhørt Kunstnere og derfor kan indeholde originale Arbejder af høj Kvalitet. Ogsaa for Papirhistorien er Stambøgerne af de ovenfor nævnte Grunde en vigtig Kilde, det gælder eksempelvis den i Det kgl. Bibliotek i København værende »Baron von Haymbs Stambog« fra 1575 og Kejser Maximilians Stambog fra 1572 i Stadsbiblioteket i Erfurt. Stambøger var i tidligere Tid et meget yndet Objekt for Samlere og i en lang Række Biblioteker findes store Specialsamlinger af gamle Stambøger. Endelig anvendes Betegnelsen Stambog om militære Ruller, som indeholder personelle Oplysninger om saavel Officerer og Underofficerer som Menige. R. u. R. Keil: Die deutschen Stammbücher des 16.— 19. Jahrhunderts, 1893; L. Bo bé: Die Temlersche Sammlung adeliger und bürgerlicher Stammbücher in der Königlichen Bibliothek zu Kopenhagen (Der deutsche Herold, XXIV, 1893); W. Francke: Deutsche Stammbücher des 16. bis 19. Jahrhunderts (Zeitschrift für Bücherfreunde, III, 1899—1901; M. Rosenheim: The Album Amicorum (Archaeologica, LXII, 1910); E. Madsen: Af gamle Stambøger (Vor Fortid, III, 1919); L. Bobé: Adelsgenealogisk Forskning i Danmark (Danmarks Adels Aarbog, L, 1933); M. Lanckoronska: Studenten-Stammbücher des 18. Jahrhunderts (Imprimatur, V, 1934); A. Rhein: Frühe Buntpapiere (Jahrbuch der Einbandkunst, IV, 1937). P. B. Stampeværk. Indtil → »Hollænderne« fremkom ca. 1670, anvendtes udelukkende Stampeværker til Forbehandling og Defibrering af Klude og de enkelte andre Raastoffer, der dengang anvendtes til Papirfremstillingen, Fra en