364 Stampeværk — Statens publikationsbyrå simpel Morter med haandbetjent Støder, som anvendtes af Kineserne og Araberne, udvikledes mekaniske Stampeværker med en lang Række sømbeslaaede Stampere, der løftedes af Kamme paa en Drivaksel og ved egen Vægt faldt ned i et Trug med Jernplade i Bunden, hvori Kludene befandt sig. Stampeværkerne blev drevet af Vand- eller Vindmøller; de største anvendte 20—30 Hestekraft og gav godt langfibret Stof til Papirfremstilling, men Kapaciteten var ringe sammenlignet med »Hollænderne«. N.N. Stangenberg, Johan Fredrik (1795— 1851). Bokbindaremästare i Stockholm, där han blev mästare 1821. Han nyttjade en dekor på röd saffian i den sena empirens palmettbårder och i 1830-talets mera naturalistiska vinlövsrankestil. Rudbeck räknar S. som »en af de bästa svenska bokbindarne under 1800-talets förra hälft« (Rudbeck III, fig. 9, 10, 15 och 16). J.Rudbeck: Svenska bokband, III, 1914; S.G. Lindberg: Bokband i Stockholm under 325 år, 1955. S.L. Stangenberg, Knut (1871—1956), svensk tecknare. S, studerade vid Konstnärsförbundets målarskola. Han arbetade som tecknare i »Söndagsnisse«, »Strix«, »Puck« och andra skämttidningar. Hans arbeten kännetecknas av frodig humor och respektlöshet. Han illustrerade M. U. Kallings »Jaktkrönikor« i »Stockholmstidningen« och »Dagens Nyheter«. S. skapade den första svenska seriefiguren »Fridolf Celinder« i »Allt för alla«, S. har utgivit egna dikter med skickliga blyertsteckningar, »Skämtdikter« (1921) och »Skämt- och jaktdikter« (1931). C.G. Laurin säger i företalet till den förra, att »svensk borgerlighet från 1900-talets början har fått ett monument i hans verser och teckningar«. K.L. Stanhope, Charles (3. Jarl af Stanhope) (1753—1816), engelsk Konstruktør og Opfinder. Politiker. S., der ved Siden af sin politiske Virksomhed var levende interesseret i Teknik og Videnskab beskæftigede sig med adskillige Problemer indenfor de grafiske Fag. Han forbedrede saaledes bl.a. → Stereotypi-Teknikken, men sin mest bekendte Indsats inden for dette Omraade øvede han som Konstruktør af den første → Digel-Trykpresse, der fremstilledes helt af Jern. Denne Presse, der blev kendt under Navn af Stanhope-Pressen skabte med sin store Trykstyrke og lettere Betjening en ny Epoke i Bogtrykkets Historie, P.D, Statens bibliotekskole i Oslo. Se Bibliotekaruddannelse. Statens Bibliotekstilsyn, de danske Folkebibliotekers Centralinstans oprettet ved Folkebiblioteksloven af 1920. Institutionen, der ledes af en Biblioteksdirektør og hvortil desuden er knyttet en Biblioteksinspektør og et Antal Bibliotekskonsulenter (f.T.3), er Undervisningsministeriets Konsulent i alle Folkebiblioteksspørgsmaal og raadgivende for og — i Forbindelse med Centralbibliotekerne — tilsynsførende med alle Landets Folkebiblioteker. Biblioteksdirektøren er født Formand for → Biblioteksraadet. Tilsynet udregner og fordeler Statstilskud og foretager bl. a. Indstilling angaaende Anvendelsen af den siden 1938 eksisterende Raadighedssum til Løsning af Folkebibliotekernes Fællesopgaver (21⁄2 %- Fonden). Statens Bibliotekstilsyn varetog fra sin Oprettelse og indtil man i 1956 oprettede en særlig for de folkelige og videnskabelige Biblioteker fælles Læreanstalt, Danmarks Biblioteksskole, den teoretiske Bibliotekaruddannelse for Folkebiblioteker, ligesom det gennem Aarene har udgivet en Række bibliotekstekniske Publikationer, Mønsterkataloger, Dansk Tidsskrift-Index m. v. Denne Publikationsvirksomhed er dog nu i det store og hele overgaaet til det i 1939 oprettede → Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor (siden 1954 Dansk bibliografisk Kontor). Til Statens Bibliotekstilsyn er knyttet det i 1926 oprettede »Oplysningskontor«, der formidler Laan mellem Folkebiblioteker og danske og udenlandske Fagbiblioteker. Bibliotekstilsynet lededes indtil 1943 af Th. → Døssing og derefter indtil 1960 af Robert L. → Hansen, der efterfulgtes af hidtilværende Biblioteksinspektør E. Allerslev Jensen. P. B. Statens publikationsbyrå (Valtion julkaisutoimisto). Finska statliga tryckalster såldes tidigare genom → Edlunds bokhandel i Helsingfors, men år 1911 beslöt man öppna en skild byrå för denna försäljning, som fick till namn Kejs. senatens bibliotek och förlagsexpedition. Något bibliotek i ordets vanliga betydelse var det icke. Namnet förändrades 1919 till Statsrådets publikationsförråd och från 1952 års början heter det Statens publikationsbyrå. Sistnämnda år flyttades den från senatshuset till statsrådets tryckeris nybyggnad. Den sköter försäljningen av sådana statliga publikationer och formulär, som antas vara i publikens