366 Statlander — Statsbiblioteketi Aarhus ersättning för att man mera allmänt övergick till halva skinnband — och nyttjades på liknande sätt av kollegerna Caloander och Richter (Rudbeck II, fig. 37 o. 43). 1784 mottog Gustav III under sitt parisbesök bl. a. tio praktband signerade av Nicolas-Denis Derôme i den nyklassiska stil, som kallats »le genre anglois riche«, framför allt karakteriserad av en stram bård, inspirerad av den doriska kolonnens fris, där triglyfer avlösas av metoper prydda med en förgylld punkt i en cirkel. S. kopierade genast denna stil och kan med skäl kallas den svenske nyklassiske Derôme (Rudbeck II, fig. 32 o. 39). Praktbanden från vår litteraturs klassiska decennier pryddes av S. i denna dekor, inklusive de första delarna av Svenska Akademiens och Krigsvetenskapsakademiens handlingar. Omkring 1809 varierade S, på större volymer stilen till empiregirlander eller luftiga spiralrankor (Rudbeck III, fig. 1 o, 2). Den karakteristiska stämpeln för S. är en rulle med ett upprepningsmönster av vasakärven, anbragt på bokryggen nedtill eller som inre dentell (Rudbeck II, fig. 32). S. hade två söner, som båda var bokbindare. Johan Adolf (1794—1823), verksam i den tidiga Karl Johansstilen med palmettbård (Rudbeck III, fig. 6) och Melker Vilhelm (1793— 1859), av vilken vi känner ett utsökt praktband i 1830-talets naturalistiska blomdekor (Rudbeck III, fig. 17). Den senares son Robert Vilhelm (1823—1885) var den siste bokbindaren i släkten (exempel i 1850-talets nyrokoko, se Rudbeck II, fig. 31). J. Ru d beck: Svenska bokband, II—III, 1913—1914; S.G.Lindberg: Bokband i Stockholm under 325 år, 1955; Densamme: Bokbandets utveckling (Grafiska yrken, 1956) ; Franska bokband, nr, 136—139 (Kungl. bibliotekets utställningskatalog nr. 9, 1957); S. G. Lindberg: Den svenska bokbandskonstens glansperiod (Biblis, 1, 1957). S.L. Statsbiblioteker. Herved forstaas Biblioteker, der ejes af Staten, og hvis Udgifter afholdes af dennes Budget, i Modsætning til saadanne Biblioteker, som drives af Kommuner eller er selvejende eller opretholdes af Kirken, af Foreninger eller paa anden Maade ved private Midler. Medens Folkebibliotekerne i de fleste europæiske Lande er kommunale eller selvejende, er de videnskabelige Biblioteker ofte Statsbiblioteker, selvom Ordet ikke behøver at forekomme i deres Navn. Det gælder først og fremmest → Nationalbibliotekerne og → Universitetsbibliotekerne, hvis Karakter af statsejede Institutioner ofte understreges af deres Andel i den nationale → Pligtaflevering, for mange Nationalbibliotekers Vedkommende stammende fra, at de oprindelig har været Fyrsteejendom, Men ogsaa en Del → Specialbiblioteker, der kun dyrker et begrænset Fagomraade, ejes af Staten, for manges Vedkommende som Led af en faglig Statsinstitution, f. Eks, en højere Læreanstalt. I. U.S.A. er → Library of Congress Staternes Nationalbibliotek, og dets Drift betales af det for alle Staterne fælles Budget, ligesom ogsaa de forskellige Enkeltstater har Statsbiblioteker, I Sovjetunionen er ikke blot + Leninbiblioteket i Moskva et Statsbibliotek, men ogsaa i de enkelte Sovjetrepublikker findes der et eller flere Statsbiblioteker, der dog ligesom hele Unionens Biblioteksvæsen er underlagt dens Kommissariat for Undervisning. En tilsvarende stærk Centralisation under Staten findes bl.a. i Italien (siden 1926) og i Frankrig (siden 1951), hvor nu alle Biblioteker, ogsaa Folkebibliotekerne, er underlagt en for hele Landet fælles Biblioteksdirektion, S. D. Statsbiblioteket i Aarhus, oprettet i Henhold til Lov af 22. Marts 1897 og aabnet 17. Juni 1902 i en Bygning, opført efter Tegning af kgl. Bygningsinspektør Hack Kampmann. Hovedstammen i Bogbestanden var ved Oprettelsen det kgl. Biblioteks Dublet af dansk Pligtaflevering fra det 19. Aarh. (ca. 100,000 Bd.). Hertil kom Geheimearkivar C. F. → Wegeners efterladte Bibliotek paa ca, 40,000 Bd., Dele af Aarhus Katedralskoles Bibliotek samt hele det dermed forenede Aarhus Stiftsbibliotek, hvoraf Stiftamtmand → Regenburgs Bogsamling paa ca. 22,000 Bd. var det vigtigste. Desuden var indkøbt Provst Jens → Vahls 12,000 Bd. vedr. Hedningemissionen og beslægtede Emner. Bibliotekets første Chef var J. → Hoffmeyer. Statsbibliotekets Tilvækst i de følgende Aar baseredes dels paa Pligtaflevering fra Bogtrykkerne af al dansk Litteratur dels paa et Annuum til Indkøb af udenlandsk Litteratur, et i Begyndelsen meget beskedent Beløb i Betragtning af, at Statsbiblioteket skulde være et Universalbibliotek. Statsbibliotekets Opgaver var oprindelig ret vagt og uklart formulerede, idet man ønskede, at Biblioteket overfor Benyttere i hele Landet uden for København gennem sine Boglaan baade skulde imødekomme »videnskabelige Studier« og tillige »tjene til Fremme af almen Oplysning«, I Praksis blev den sidste Opgave dominerende i de første Aar,