Søfartsbiblioteker 405 Søfartsbiblioteker. Institutioner, der søger at give Søfarende en Bibliotekstjeneste svarende til den, der iøvrigt af Folkebiblioteksvæsenet ydes et Lands Borgere. Danmark. Allerede i 1852 oprettedes et Marinens Skibsbibliotek, der forsynede Flaadens Skibe, Fyrskibe, Søforter etc. med smaa Vandrebogsamlinger, og en Bibliotekstjeneste for det menige Mandskab paa Koffardiflaaden blev i et vist Omfang varetaget af det af Sømandsmissionen oprettede Sømandsbibliotek. I 1920 oprettedes af forskellige Skibsofficersforeninger og med Støtte fra Rederierne Danske Navigatørers Bibliotek, hvis Virksomhed fik et ret betydeligt Omfang; bl. a. oprettedes Bogdepoter i en Række udenlandske Havne. Ogsaa Maskinmestrenes Forening etablerede en særlig Biblioteksordning for sine Medlemmer. Takket være et enkelt Rederis Initiativ blev hele Spørgsmaalet om de Søfarendes Biblioteksforhold i 30'rne bragt ind i nye Baner, og i 1939 oprettedes i København en central Institution, Søfartens Bibliotek, hvis Opgave det er at sikre alle danske Søfarende en tilfredsstillende Biblioteksbetjening. I Biblioteket, der oprettedes ved Tilskud fra Rederierne og fra Staten og iøvrigt er indrettet efter almindeligt Folkebiblioteksmønster, indgik de ovennævnte Skibsofficersbiblioteker, og Søfartens Bibliotek fungerer nu som Hovedbibliotek for de ca. 350 Skibsbiblioteker, der er anbragt paa danske Handelsskibe, ligesom Biblioteket ogsaa forsyner Marinens Skibe, Fyrskibe etc. med Bøger. Skibsbibliotekerne er som Regel meget smaa og bestaar af en fast Haandbogssamling indeholdende især søfartsteknisk Litteratur samt en »vandrende« Samling, der omfatter Skønlitteratur og almindelig Oplysningslitteratur. Den vandrende Del kan frit ombyttes mellem Skibene indbyrdes eller gennem Hovedbiblioteket, og Søfartens Bibliotek har nu et aarligt Udlaan paa ca. 45,000 Bind Skønlitteratur og ca. 12,000 Bind Faglitteratur, hvortil kommer ca, 10,000 Bind, som bliver udlaant til Marinefartøjer etc. Biblioteket har en Bogbestand paa ca. 50,000 Bind, hvoraf ca. 8000 Bind danner en i 1951 oprettet fast, og offentligt tilgængelig, Studiesamling omfattende Søfartshistorie, Teknik, Navigation etc. Søfartsbiblioteket paabegyndte i 1943 Udgivelsen af en Skriftrække, hvori bl. a. er udkommet L.E. Grandjean: Søkortets Stednav- ne, I—II (1945—46) og E. Juel-Hansen: Haandskrevne Navigationsbøger (1944). E. Juel-Hansen: Søfartens Bibliotek, dets Forhistorie, dets Grundlæggelse og Virkemaade i Praksis (Bogens Verden, XXII, 1940); S a m m e: Skibsbiblioteksarbejde i Danmark (i: Folkebibliotekernes sociale Særopgaver, 1948). P.B Finland. Skeppsbibliotek bestående av boklådor med ca. 30 böcker har under tidigare år utrustats av »Finska sjömansmissionen« och av »Laivastoliitto« (Finlands flottförbund). Numera har denna verksamhet nästan helt och hållet övertagits av fackförbundet »Finlands sjömans-union«, Dess ursprung går till år 1928 och nu har unionen ca. 300 boklådor ombord på finska fartyg. En särställning intar de åländska fartygen. Älands redarförening tog år 1940 initiativ till bildandet av Alands skeppsbibliotek, vilket har fått anslag även av landstinget. Detta bibliotek hade år 1956 ca, 50 boklådor. C.-R. Gardberg: Sjömansbiblioteksarbete i Finland (Folkebibliotekernes sociale Særopgaver, 1948); N. Wälläri: I storm och medvind, 1951. K.-E. H. Norge. De nuværende skipsbiblioteker, faste boksamlinger ombord i skip i utenriksfart til bruk for skipets befal og mannskap, avløste i voksende grad »vandreboksamlinger for sjømenn« som kom i funksjon i 1910 under administrasjon av en statlig komité. Boksamlingene plasertes i kasser med plass til ca. 25 bind, og da ordningen sto på høyden i midten av trettiårene var det ca. 150 bokkasser i sirkulasjon. Både under første og annen verdenskrig gikk imidlertid mange bokkasser tapt, og etter den siste ebbet hele ordningen for den vesentlige del ut. Som medvirkende årsak til dette resultat var vanskelighetene med ombytte av kasse, som for en stor del foregikk gjennom norske konsulater i utenlandske sjøfartsbyer. Det første permanente norske skipsbibliotek ble opprettet i 1926 i skipsreder Hjelm Waages motorskip »Raila«, etter initiativ av daværende kontorsjef Gunnar Stenersen, som nedla et betydelig arbeide for saken. Skipsbibliotekene var til å begynne med på 300 à 400 bind, men kunne senere nå opp til ca, 1000 bind (særlig på hvalkokeriene), og det forutsattes at de jevnlig skulle bli supplert. Statstilskott blir gitt, i de senere år kr. 20.000 pr. år. Ved krigsutbruddet 1940 hadde 376 skip bibliotek med tilsammen nesten 100,000 bind. Utlånet lå meget høyt, og bibliotekene ble særdeles populære. Det siste bekreftes bl. a. gjennom en serie premiekonkurranser for sjøfolk som ble satt i gang i 30-årene.