Sørensen 407 bedringer af denne Maskine, og i 1855 udstillede han paa Verdensudstillingen i Paris en ny og delvis rekonstrueret Model, som vakte megen Opmærksomhed. Til Trods for den Anerkendelse hans Opfindelse vandt, lykkedes det ham ikke at faa en Produktion i Gang og han mødte stadig Skuffelser og Vanskeligheder., I alt fremstillede han nogle faa Eksemplarer af sin Sættemaskine, af hvilken kun een kom i praktisk Brug (paa Dagbladet »Fædrelandet«). Selvom S.s Maskine efter hans Død hurtigt blev distanceret af andre og mere rationelt arbejdende Modeller regnes S. dog med Rette som en af Pionererne indenfor Sættemaskinens Omraade. J. Bertelsen & C. Moegreen: Christian Sørensen. En dansk Opfinders Skæbne, 1941. E.D Sørensen, Hans Gerhard (født 1923), norsk grafiker og bokkunstner, elev av Chrix Dahl., S. har etterhånden utviklet seg til en av Norges fremste bokkunstnere, Blandt hans beste arbeider er fantasifulle og kraftige originaltresnitt til Dan Lindholm: »Små sagn om store ting« (1949), enkle illustrasjoner og bokutstyr i originaletsning til Hans Henrik Holm: »Illversrid« (1950), samt bokutstyr og illustrasjoner i originaltresnitt til H. H. Holm: »Folk og fant« (1950) og »Målgreining og målvokster« (1952). Helstøpt og vakkert er også utstyr og illustrasjoner til Bjørnstjerne Bjørnson: »Ärhundredernes legende« (etter Victor Hugo, 1956) og ikke minst de kraftige og uttrykksfulle tresnittene til Jonas Lie: »Troll« (1958). S. er en god og karakterfull grafiker med stor evne til innlevelse i teksten, men først og fremst har han hatt betydning ved sitt åpne blikk for den bokkunstneriske helhetsvirkning. R. R. Sørensen, H e n r i k (1882—1962), norsk maler og illustratør. Elev av Zahrtmann og Matisse. Har illustrert en rekke verker hvor han fortsetter den nasjonale tradisjon som ble grunnlagt av Erik Werenskiold, men på en høyst personlig måte. De viktigste av disse verkene er Jørgen Moe: »I brønden og i tjærnet« (1928), Bjørnstjerne Bjørnson: »Fortællinger« I—II (1929), Ragnhild Jølsen: »Brukshistorier« (1938) og Tore Ørjasæter: »Gudbrand Langleite« (1941). Dessuten leverte han en rekke illustrasjoner til bd. III av P. Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe: »Samlede eventyr« (Norske kunstneres billedutgave, 1936). S.s illustrasjoner er preget av stor poetisk innlevelsesevne og sterk naturfølelse. Ofte er de også tegnet i en bestemt og karakterfull strek som står godt på boksidene, men forøvrig varierer deres teknikk nokså sterkt, noe som svekker bøkenes homogene virkning. R. R. Sørensen, Louis Henrik (1853—1902), dansk Xylograf. Uddannet hos den i København i sin Tid bosiddende svenske Xylograf C.L. Sandberg. Efter et kort Ophold i Paris i sin tidligste Ungdom arbejdede han for H. P. Hansen og F.Hendriksen og var en Periode knyttet til Ugebladet »Ude og Hjemme«, I 1888 bosatte han sig — efter at have virket ca. fire Aar i Berlin — i Paris, hvor han forblev til sin Død. Her arbejdede han for to kendte franske Træskærere P.Rousseau og A. Lepère, og blev med Aarene en habil Xylograf med en sikker Teknik, Han leverede bl.a. Arbejder til Tidsskrifterne »L'image« og »Petit Journal«. F.Hendriksen: Louis Henrik Sørensen (Bogvennen, 1901—03). E. D. Sørensen, Øy vin d (født 1887), norsk tegner. Utdannet i Paris og London. S. har vært fast tegner i avisen »Aftenposten« helt siden 1909, bortsett fra årene 1915—18 da han var i »Verdens Gang«. Her har han utviklet en saklig refererende naturalistisk tegnestil som også har preget de mange bokillustrasjoner han har levert, bl. a. til Th. Gaspari: »Gaute den fredløse« (1934), »Jotunheimens saga« (1942) og »Dikte i utvalg« I—II (1945), Henrik Haugstøl: »I tippoldefars by — Christiania« (1942), »De gode gamle dager« (1943), »I diligencens glade tid« (1944) og »Huset i Agersgaden« (1949). For »Foreningen for norsk bokkunst« har han laget friser, vignetter og bokutstyr til »Jacob Aalls Stockholmsreise« (1944), og til »Trangviksposten« har han levert en rekke humoristiske tegninger. Endelig har han utgitt »35 Ex Libris« (1944) og »Seirens forkjempere — 63 portretter« (1945). Stort sett er hans illustrasjoner med all sin saklighet preget av en viss tørrhet og stivhet, men i almindelighet har han vist klar forståelse for de bokkunstneriske krav. R.R.