422 Tidebøger — Tidemansson Bogtrykkere og Forlæggere i Frankrig og andre Lande, udsendte Tidebøger; nævnes kan Geoffroy → Tory, → Manutius, Wolfgang → Hopyl, → Caxton, Jean Dupré, A. Caillaut, Philippe Pigouchet o.m.a. Selv om Kvaliteten af de trykte Tidebøger ret hurtigt sank, findes der dog indenfor Gruppen talrige Eksempler paa fremragende Bogkunst, og den udstrakte Anvendelse af Træsnittet, Farvetryk, Metalsnit og det for Perioden særlige »Schrottschnitt« (»tonet« → Metalsnit) gør de trykte Tidebøger interessante ogsaa i illustrationsteknisk Henseende. Der kendes flere hundrede trykte Tidebøger og til dem er knyttet Kunstnernavne som → Holbein, → Dürer, → Cranach, Woensam, Schongauer o.a. I de nordiske Lande er sikkert blevet fremstillet et ikke ubetydeligt Antal haandskrevne Tidebøger, men kun ganske faa er bevaret, og om egentlig kunstnerisk Udførelse kan man daarligt tale. Nævnes kan Johanne Nielsdatter Munks Tidebog (Ms.42, Kungl.Bibl.Sth.), Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz’s Tidebog fra o. 1500 (Medeltidshandskr. Nr. 25, Univ. bibl.Lund) (begge udgivet af Karl M. Nielsen i »Danmarks middelalderlige Bønnebøger«, I ff. 1945 ff), Else Holgersdatters Tidebog (GI.kgl. Saml. 1613, 4°, Kgl.Bibl. Kbh.), samt Ingeborg Predbjørnsdatters Tidebog (Ms. A 40, Kungl.Bibl, Sth.); alle er fra o. 1500 og alle har tilhørt Adelsfruer. Af de fra Vadstena Klosters Bibliotek bevarede Haandskrifter findes enkelte svenske Bønnebøger, som kan karakteriseres som Tidebøger. Af ældre trykte Tidebøger kendes fra Danmark Chr. Pedersens »Vor Frue Tide« trykt i Paris 1514 (og udgivet i Chr. Pedersens Danske Skrifter, II, 1851). Ny Udgave ved Henrik Smith udkom i Leipzig 1517. I Stiftsbiblioteket i Roskilde blev i 1946 fremdraget et Fragment af en iøvrigt ukendt trykt Tidebog, ældre end Chr. Pedersens. I Uppsala tryktes 1525 af Georg Richolff »Vor Fruwe tydher paa swenska« (udg. af G.E. Klemming 1854). Fra samme Trykkeri udgik samme Aar en latinsk Tidebog. I Vadstena tryktes 1495 en latinsk, men til kirkeligt Brug bestemt Tidebog for Linköping og Skara Stift; Bogen blev i 1514 optrykt af Melchior Lotter i Leipzig. H.Littlehales: The Prymer or Prayer-Book of the Lay People in the Middle Ages, I—II, 1891—92; P.L ac o m b e: Les livres d'heures imprimés, 1907; I. Co 1lijn: Tvänne tryckta latinska tideböcker för Linköping och Skara stift (Kyrkohistorisk årsskrift, 1909) ; V. G ö d e 1: Sveriges medeltidslitteratur, 1916; H.Bohatta: Bibliographie des Livres d'heures, 2. Aufl., 1924; V. M a d s e n: Antoine Vérard-Drucke in der Kgl. Bibliothek zu Kopenhagen (i: Gutenberg-Festschrift, 1925); O. Wieselgren: Två i Kungl, Bibliothek befintliga miniatyrhandskrifter ur den Gent-Brüggerske skolan (i: Bok- och bibliothekshistoriska studier tillägnade Isak Collijn, 1925); V.Leroquais: Les livres d'heures manuscrits de la bibliothèque nationale, I—III, 1927, Suppl. 1943; S.Estborne: Evangeliska svenska bönböcker, 1929; L.Nielsen: Danmarks middelalderlige Haandskrifter, 1937; K. O 1s en: Illuminerede franske Tidebøger (Bogvennen, Ny Rk., II, 1946); G. Skov: Fragment af en Tidebog fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede (Kirkehistoriske Samlinger, 6.Rk., V, 1945—47); A.Boeckler u. A.A.S chmid: Die Buchmalerei (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, 2. Aufl., I, 1952); K.Schottenloher: Das alte Buch, 3. Aufl., 1956, S. 103—11. P.B. Tidemand, Adolph (1814—76), norsk maler og tegner. Laget etter forfatterens skisser to illustrasjoner og titelvignett til Henrik Wergelands »Hasselnødder« (1845), illustrerte J.S. Welhavens »Moøllergutten« i »Folkekalenderen 1850« og tegnet 1857 syv illustrasjoner til Asbjørnsen og Moes huldreeventyr, anvendt først i den såkalte Kunstnerutgave av 1879. De gir et idyllisk, men allikevel relativt realistisk billede av norsk folkeliv, viser dyktighet, men virker temmelig unorske i sin Düsseldorferstil. Det samme gjelder hans ni helsides tegninger til G.H. v. Schubert: »Philip Ashton eller Den ny Robinson« (1861), som dessuten er sterkt svekket av den ufullkomne gjengivelse i stålstikk. En rekke av Tidemands malerier og tegninger er gjengitt i Chr, Tønsbergs billedverker, og fire av hans tegninger har været utgangspunkt for og er gjengitt sammen med Bjørnstjerne Bjørnsons »Brudeslaatten« (1873). N.J. Johnsen: Deøler og troll, 11955 S. H eies t a d: Bildet i boken, 1945. R. R. Tidemansson, Torbjörn, svensk bok- tryckare på 1500-talet, även kallad Torbjörn klockare, eftersom han var anställd som sådan i Stockholms storkyrka och avgick från denna befattning 1593, T. började som pappersmakare vid den av Gustaf Vasa i Norrström anlagda papperskvarnen, 1575 övertog han ledningen av det kungliga boktryckeriet vid Amund → Laurentssons död. T, tryckte tolv böcker samt en del kungliga förordningar under de fyra år, då han var tryckeriets ledare, Som stilar användes det äldre stilförrådet från Uppsalatryckeriet och Amund Laurentssons pressar, Bland böckerna må uämnas en psalmbok från 1576, Martinus Olai Helsingus’ bönbok 1577 och Laurentius Petri Gothus »Catechesis scholastica« 1576, men framför allt »Liturgia Svecanae Ecclesiae« 1576, den berömda s.k. Röda boken.