428 Tidsskrifter og det blev Aarsag til Spectator-Fejden i 1745, Trods Censurens Pletrensning var hans Artikler journalistisk langt foran Samtiden. Mere sagtmodig var J.S.Sneedorffs »Den patriotiske Tilskuer« (1761—63), men i sproglig og opinionsmæssig Henseende fik den stor Betydning. Reform- og Oplysningsiveren med Slagordene Borgerdyd og Borgerheld fra 1700-Tallets Midte gav god Grobund for Tidsskrifter, der baade var didaktiske, kritiserende og underholdende. Af de senere kan nævnes »Journal for Politik, Natur og Menneskekundskab« (1786—1829) og »Borgervennen« udg. af »Det forenede Understøttelsesselskab« (1788—1888). Periodens ypperste Tidsskrifter er dog C.H. Prams og Knud L. Rahbeks »Minerva« (1785—1807) og Rahbeks »Den danske Tilskuer« (1791—1808). Navnlig i Starten var det to fortræffelige blandede Tidsskrifter med skønlitterære og faglige Bidrag af Tidens bedste Skribenter. Det samme kan siges om Chr, Molbechs »Nordisk Tidsskrift for Historie, Litteratur og Kunst« (1827—30). Da Aviserne et godt Stykke op i 1800-Tallet kun var rene Nyhedsformidlere, havde de blandede Tidsskrifter deres store Betydning ved Kommentarer og Baggrundsstof. Efterhaanden som Aviserne ogsaa dyrker disse Felter, udsættes de blandede Tidsskrifter for en haard Konkurrence, der ofte ender med Udslettelse. Som Eksempler paa blandede Tidsskrifter, aktive i Samtidens Debat, kan nævnes Brdr, Brandes’ »Det 19. Aarhundrede« (1874—77) og 1940-Digternes »Heretica« (1948—53). Andre betydelige i Genren er »Hoøjskolebladet« (1876 ff), »Tilskueren« (1884—1939) og »Dansk Tidsskrift«, der fortsattes som »Gads danske Magasin« (1906—1952). Og man kan i denne Forbindelse nævne Xylograf F. Hendriksens »Ude og Hjemme« (1877—84), der i Kraft af sin fremragende Medarbejderstab blev en betydende Faktor i Tidens Aandsliv og samtidig, paa Grund af sine ypperlige kunstneriske Illustrationer, sammen med det nedennævnte »lIllustreret Tidende«, fik stor Indflydelse paa de illustrerede Tidsskrifters Udvikling.. Af de sidste Skud paa Stammen kan nævnes »Perspektiv« (1953 ff) og »Vindrosen« (1954 ff). Det tidligste litterær-kritiske Tidsskrift er J. Wielandts »Nye Tidender om lærde Sager« (1720—1836). En kort Tid bejlede det til Udlandets Gunst latiniseret som »Nova litteraria« (1721), redigeret af Holberg-Antagonisten Andr. Hojer, Forbilledet var Udlandets lærde Journaler, og blandt Redaktørerne findes Wadskjær, Th. Clitau og Rasmus Nyerup. I 1828 havde det gamle Tidsskrift faaet en Konkurrent i »Maanedsskrift for Litteratur og Kritik« (1828—38), der efterfulgtes af »Tidsskrift for Litteratur og Kritik« (1839— 42). »Journal for Litteratur og Kunst« klarede sig kun 1843—44. Tiden havde skiftet Smag fra Æstetik til Politik. Frihedsrørelserne i Europa og Stænderforsamlingerne herhjemme havde vakt Interessen for politiske Anliggender. Siden er de litterærkritiske Tidsskrifters Funktion efterhaanden overtaget af Aviser, Fagpresse og de blandede Tidsskrifter. Det ældste danske Fagfidsskrift fra Artens Inkunabelperiode (indtil 1700) er Thomas Bartholins »Acta medica 8 philosophica hafniensia« (1673—80), hvori den selvglade Professor og hans Elever skrev deres videnskabelige Afhandlinger. I typisk Modsætning til Nutidens medicinske Tidsskrifter, der er pindet ud i allehaande Specialer, er en Titel fra 1794: »Physicalsk, oeconomisk og medicochirurgisk Bibliotek for Danmark og Norge«. Ogsaa den flittige, vidtfavnende og morsomme Publicist, Lægen Cl. Tode, udgav foruden blandede Tidsskrifter et medicinsk Ugeblad »Nyeste Sundhedstidende« (1800—01). »Bibliotek for Læger« (1809) og »Ugeskrift for Læger« (1839) udkommer endnu. Skønt de første 30 Aar af 1800-Tallet var præget af Krig, Statsbankerot og Landbrugskrise blomstrede Videnskaben. Dens Fremgang betød, at nye Fagtidsskrifter opstod. »Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed« blev grundlagt 1832 og med Titelændringer er det kommet siden. Lige saa livskraftig er »Dansk historisk Tidsskrift« (1840 ff). Romantikken havde vakt Interessen for Historie, og som et Eksempel paa de mange Tidsskrifter, der opstod med historisk Indhold, kan nævnes det mere populære J.C. Riise’s »Archiv for Historie og Geographie« (1820—64), Juridiske Tidsskrifter kan — bortset fra de officielle Reskript- og Lovsamlinger — følges fra Trojels »Juridisk Tilskuer« (1776) over J.F. W. Schlegels »Astræa« (1797—1805) frem til et typisk Tidens Træk: Koncentrationen i 1959 af de forskellige Retstidender i »Ugeskrift for Retsvæsen« (1867 ff). Udviklingen indenfor andre Faggrupper følger nogenlunde de samme Linjer: Fra en spæd Begyndelse til en eksplosionsagtig Udvikling i Slutningen af 1800-Tallet og fremover. Navnlig indenfor Fagtidsskrifter har det nordiske Sam-