Trykkefrihed — Trykt som Manuskript 443 Lovene; men ingen kunde straffes, fordi han hævdede Meninger, der afveg fra Regeringens. Trods forskellige Processer i Tidens Løb mod Skribenter og Bladudgivere er Trykkefriheden i Norge aldrig siden blevet indskrænket, bortset fra Quislingstyrets Indgreb under den anden Verdenskrig. Sverige. Den første svenske Trykkefrihedsforordning fra 1766 var meget liberal for sin Tid og afskaffede bl.a, Forhaandscensur undtagen for teologiske Skrifter. Den gjaldt dog kun til 1774, da Gustaf III lod udfærdige en ny Forordning, som udbyggedes med adskillige Begrænsninger og Forbud. Efter Mordet paa Kongen indførtes regelmæssig Censur over for politiske Skrifter. En Trykkefrihedsforordning af 11. Juli 1792 ophævede formelt Censuren igen, men i Realiteten var Pressens Frihed stærkt begrænset og blev det endnu mere under Gustaf IV Adolf. Efter Revolutionen 1809 løsnedes Baandene, og i Trykkefrihedsforordningen af 1812 var af Censur kun tilbage den saakaldte »indragningsmakt«, som gjorde det muligt for Regeringen at standse Udgivelsen af uønskede periodiske Skrifter, Efter langvarige og heftige trykkefrihedspolitiske Kampe afskaffedes dog denne Ordning af Rigsdagen 1844— 45. Der gjordes i Aarenes Løb flere Forsøg paa at ændre Forordningen af 1812, men først 1949 lykkedes det at gennemføre en ny Trykkefrihedsforordning, hvori Garantierne for Ytringsfriheden yderligere sikredes, saaledes at det kan »stå varje svensk medborgare fritt at, med iakttagande av de bestämmelser som äro i denna förordning meddelade till skydd för enskild rätt och allmän säkerhet, i tryckt skrift yttra sina tankar och åsikter, offentliggöra allmänna handlingar samt meddela uppgifter och underrättelser i vad ämne som helst«. H.L.R ydin: Om yttrandefrihet och tryckfrihet, 1859; P.M.S to1p e: Dagspressen i Danmark I—IV, 1878—82; Lagberedningens förslag till tryckfrihetslag, jämte motiv, 1906; N.Alexanderson: Föreläsningar öfver den svenska tryckfrihetsprocessen, 1907; H. Scheibler: Bogtrykkerkunstens og Avisernes Historie, 1910; O.H. Krabbe: Dansk Presseret, 1939; H.E ek: Om tryckfrihet, 1942; H.Jørgensen: Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark 1799—1848, 1944; W.E.Hockipng: Freedom of the Press, 1947; H.E ek: Nya tryckfrihetsförordningen, 1948; K.E.Lundevall (Red.): Förbjudna böcker och nordisk debat om tryckfrihet och sedlighet, 1958; The First Freedom: Liberty and Justice in the World of Books and Reading, ed. by R. B. Downs, 1960. E. S. Trykkested. Den tidligst trykte Bog, der er forsynet med Oplysning om Trykkested, er Fust og Schöffers + Mainz-Psalterium (1457), der i Kolofonen nævner baade Trykkeaar og Trykkested. Efterhaanden som → Titelbladet bliver almindeligt, faar Trykkestedet sin Plads paa dette. Da Bogsalget i Løbet af det 16. og 17. Aarhundrede gaar over til Boghandleren, anføres dennes Navn hyppigt sammen med Trykkestedet, og fra omkring ca. 1800 angives Forlagets Navn som Regel alene paa Titelbladet, medens Trykkestedet er flyttet andetsteds i Bogen. I talrige Bøger fra Bogtrykkerkunstens første Aarhundreder er det angivne Trykkested ikke identisk med det virkelige, idet en Bog, selvom den genoptryktes andetsteds ofte forsynedes med Originaludgavens Trykkested. Forbudte → Eftertryk med fejlagtige Oplysninger om Trykkested- og Aar, florerede i alle Lande helt op til 1800-Tallet, da Lovgivningen satte ind overfor dette Uvæsen (se under Copyright). I nyere Tid udkommer dog stadig talrige Bøger med Indhold af forbudt Natur uden Angivelse af Trykkested. E. D. Trykpapir, Gruppe af Papirkvaliteter omfattende Sorter, som anvendes til de forskellige Trykmetoder. Bogtrykmetoden (Højrelieftryk), kræver Papir med en blød, jævn og sugende Overflade, d. v.s. ulimet Papir med stort Fyldstofindhold, medens Glitningsgraden tidligere var underordnet. Den i vort Aarhundrede stadig stigende Anvendelse af Rasterklicheer ( + Autotypi) og Flerfarvetryk i Forbindelse med Bogtryk stiller dog større Krav til Glitningen og kræver en vis Limning for at forhindre Oprivning af Overfladen. → Offsettrykmetoden, hvor Farven overføres til Papiret fra en Gummidug, kræver fuldlimet Papir med stor Oprivningsstyrke og en støvfri Overflade, medens der ikke stilles større Krav til Glitningsgraden. De træholdige Sorter anvendes til illustrerede Ugeblade og de træfri Sorter til Kataloger og finere Tryksager, ofte i flere Farver. → Dybtrykmetoden kræver Papir med en blød, glat og sugende Overflade, da Papiret skal modtage og optørre Farven meget hurtigt. Som Dybtrykpapir anvendes saavel træholdige som træfri Papirsorter, som er svagt limede, men stærkt glittede og med stort Fyldstofindhold. N.N. Trykskrifter. Se Skrift. Trykt som Manuskript. Dette Udtryk, sædvanligvis anført paa Titelbladet eller i Kolo-