- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
444

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trykt som Manuskript - Træbind - Træfrit Papir - Træholdigt Papir - Træholdigt Tryk - Træmasse - Træslib eller mekanisk Træmasse - Træsnit eller Xylografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444 Trykt som Manuskript — Træsnit eller Xylografi fonen, betegner, at den paagældende Bog er et → Privattryk. Paa svensk benyttes Formen »tryckt som korrektur«. Undertiden bruges Udtrykket paa Lære- og Fagbøger for at angive, at der eventuelt vil følge en revideret Udgave af Bogen. E. D. Træbind. Til Indbinding af de — ofte tunge — haandskrevne Pergamentcodies anvendte man i Middelalderen Plader af Træ, som Regel Bøge-, Ahorn- eller Egetræ. Pladerne blev almindeligvis helt eller delvis overtrukket med Læder, men der kendes ogsaa Eksempler paa middelalderlige Træbind, der er bemalede med kunstneriske Motiver. Henimod Slutningen af det 15. Aarhundrede begynder man at anvende Pap som Bindmateriale, og efterhaanden tortrænges Træbindene af → Papbindene, først i Italien og Frankrig, senere i Tyskland, Nederlandene og Norden, indtil de med Udgangen af det 17, Aarhundrede er praktisk talt helt forsvundet. Naar man i nyere Tid anvender Træ til Bogens Permer sker det af særlige kunstneriske Hensyn. E. D. Træfrit Papir, Benævnelse, som angiver, at paagældende Papirkvalitet ikke indeholder → Træslib. Betegnelsen modsvarer Betegnelsen → træholdigt Papir og anvendes i Papirhandelen som supplerende Kvalitetsbetegnelse til Tryk-, Skrive- og Dokumentpapir, som udelukkende er fabrikeret af Sulfit- eller Sulfatcellulose (Træcellulose) eller Klude, Alt Normalpapir skal saaledes være træfrit Papir. Om en Papirkvalitet kan betegnes som træfrit Papir kan afgøres ved at tilsætte Overfladen et Par Draaber Phloroglucinsaltsyre, idet det mindste Indhold af Træslib da vil vise sig ved en Rødfarvning af disse Fibre. N.N. Træholdigt Papir, Betegnelse, som angiver, at vedkommende Papirkvalitet indeholder mere eller mindre → Træslib. Betegnelsen træholdigt Papir modsvarer Betegnelsen → træfrit Papir og anvendes i Papirhandelen som supplerende Kvalitetsbetegnelse til Tryk- og Skrivepapir, Indholdet af Træslib vil i Almindelighed kvalitetsforringe Papiret, saa det gulner og skørner i højere Grad end træfrit Papir. Om en Papirkvalitet maa betegnes som træholdig kan afgøres ved at tilsætte Overfladen et Par Draaber Phloroglucinsaltsyre. Fibrene fra Træslibet vil da farves røde, medens Cellulosefibrene ikke paavirkes. Af- hængig af, hvor stærk Rødfarvningen er, faar man et Begreb om den indeholdte Mængde af Træslib. N.N. Træholdigt Tryk, dansk Kvalitetsbetegnelse for en stærkt træholdig, stærkt fyldstofholdig, ulimet, ubleget Trykpapirsort, som leveres saavel glittet som uglittet. Træholdigt Tryk anvendes til Tidsskrifter og illustrerede Ugeblade fremstillet i Autotypi. N.N. Træmasse. Se Træslib. Træslib eller mekanisk Træmasse. Papirraastof, som fremstilles ved Slibning af Træ paa en Slibesten under Vandpaasprøjtning. Til Træslib anvendes normalt Rødgran, men ogsaa Løvtræsorter som Poppel og Eucalyptus finder Anvendelse. Inden Slibningen maa Træstokkene, der er op til 2 m lange, afbarkes omhyggeligt, for at Barkrester ikke skal give Anledning til Pletter i det færdige Papir. Ved Slibningen, der foregaar i en saakaldt Slibestol, trykkes Træstokkene imod Slibestenen med Kæder eller hydrauliske Stempler. Slibestenene er enten Natursandsten eller Kunststen afbundet med Cement. Efter Slibningen underkastes Slibmassen Sortering og Raffinering for til Slut at afvandes og oppappes i Ark. Denne → Papirmasse danner Raastoffet for den videre Fabrikation (Se: Papir, Teknik). N.N. Træsnit eller Xylografi er en grafisk Reproduktionsmetode, en Kunstart der bestaar i at udskære Billeder eller Ornamenter i plane Træblokke og derpaa tage Aftryk af disse paa Papir eller andet egnet Materiale. Historie. Det lader sig ikke paavise, hvor gammel Træsnitkunsten er. Man kunde føre dens Opkomst tilbage til de Spor af Træstempler med indskaarne Skrifttegn, der er fundet i assyriske og ægyptiske 3—4 Aartusinder gamle Oldtidslevn, men almindeligvis regner man, at den egentlige Træskærekunst har sin Oprindelse i Kina, Den ældste kendte daterede Bog trykt i Kina ved Hjælp af Træplader med udskaarne Illustrationer og Tekst bærer Aarstallet 868 e. Kr. (efter europæisk Tidsregning), men der er i Kina fundet Træpladetryk med buddhistiske Besværgelsestekster, som kan føres tilbage til T'ang Dynastiet, et Par Aarhundreder tidligere. : Det kan ikke med Sikkerhed siges, om Træsnittet er opstaaet i Europa uafhængig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free