Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Trykt som Manuskript
- Træbind
- Træfrit Papir
- Træholdigt Papir
- Træholdigt Tryk
- Træmasse
- Træslib eller mekanisk Træmasse
- Træsnit eller Xylografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Trykt som Manuskript — Træsnit eller Xylografi
fonen, betegner, at den paagældende Bog er
et → Privattryk. Paa svensk benyttes Formen
»tryckt som korrektur«. Undertiden bruges
Udtrykket paa Lære- og Fagbøger for at
angive, at der eventuelt vil følge en revideret
Udgave af Bogen. E. D.
Træbind. Til Indbinding af de — ofte
tunge — haandskrevne Pergamentcodies
anvendte man i Middelalderen Plader af Træ, som
Regel Bøge-, Ahorn- eller Egetræ. Pladerne
blev almindeligvis helt eller delvis
overtrukket med Læder, men der kendes ogsaa
Eksempler paa middelalderlige Træbind, der er
bemalede med kunstneriske Motiver.
Henimod Slutningen af det 15. Aarhundrede
begynder man at anvende Pap som
Bindmateriale, og efterhaanden tortrænges Træbindene
af → Papbindene, først i Italien og Frankrig,
senere i Tyskland, Nederlandene og Norden,
indtil de med Udgangen af det 17,
Aarhundrede er praktisk talt helt forsvundet. Naar
man i nyere Tid anvender Træ til Bogens
Permer sker det af særlige kunstneriske
Hensyn. E. D.
Træfrit Papir, Benævnelse, som angiver, at
paagældende Papirkvalitet ikke indeholder
→ Træslib. Betegnelsen modsvarer
Betegnelsen → træholdigt Papir og anvendes i
Papirhandelen som supplerende
Kvalitetsbetegnelse til Tryk-, Skrive- og Dokumentpapir, som
udelukkende er fabrikeret af Sulfit- eller
Sulfatcellulose (Træcellulose) eller Klude, Alt
Normalpapir skal saaledes være træfrit Papir.
Om en Papirkvalitet kan betegnes som
træfrit Papir kan afgøres ved at tilsætte
Overfladen et Par Draaber Phloroglucinsaltsyre,
idet det mindste Indhold af Træslib da vil
vise sig ved en Rødfarvning af disse Fibre.
N.N.
Træholdigt Papir, Betegnelse, som angiver,
at vedkommende Papirkvalitet indeholder
mere eller mindre → Træslib. Betegnelsen
træholdigt Papir modsvarer Betegnelsen →
træfrit Papir og anvendes i Papirhandelen som
supplerende Kvalitetsbetegnelse til Tryk- og
Skrivepapir, Indholdet af Træslib vil i
Almindelighed kvalitetsforringe Papiret, saa det
gulner og skørner i højere Grad end træfrit
Papir.
Om en Papirkvalitet maa betegnes som
træholdig kan afgøres ved at tilsætte
Overfladen et Par Draaber Phloroglucinsaltsyre.
Fibrene fra Træslibet vil da farves røde,
medens Cellulosefibrene ikke paavirkes. Af-
hængig af, hvor stærk Rødfarvningen er, faar
man et Begreb om den indeholdte Mængde
af Træslib. N.N.
Træholdigt Tryk, dansk
Kvalitetsbetegnelse for en stærkt træholdig, stærkt
fyldstofholdig, ulimet, ubleget Trykpapirsort, som
leveres saavel glittet som uglittet. Træholdigt
Tryk anvendes til Tidsskrifter og illustrerede
Ugeblade fremstillet i Autotypi. N.N.
Træmasse. Se Træslib.
Træslib eller mekanisk Træmasse.
Papirraastof, som fremstilles ved Slibning af Træ paa
en Slibesten under Vandpaasprøjtning. Til
Træslib anvendes normalt Rødgran, men
ogsaa Løvtræsorter som Poppel og Eucalyptus
finder Anvendelse. Inden Slibningen maa
Træstokkene, der er op til 2 m lange,
afbarkes omhyggeligt, for at Barkrester ikke skal
give Anledning til Pletter i det færdige Papir.
Ved Slibningen, der foregaar i en saakaldt
Slibestol, trykkes Træstokkene imod
Slibestenen med Kæder eller hydrauliske Stempler.
Slibestenene er enten Natursandsten eller
Kunststen afbundet med Cement. Efter
Slibningen underkastes Slibmassen Sortering og
Raffinering for til Slut at afvandes og
oppappes i Ark. Denne → Papirmasse danner
Raastoffet for den videre Fabrikation (Se: Papir,
Teknik). N.N.
Træsnit eller Xylografi er en grafisk
Reproduktionsmetode, en Kunstart der bestaar
i at udskære Billeder eller Ornamenter i
plane Træblokke og derpaa tage Aftryk af disse
paa Papir eller andet egnet Materiale.
Historie. Det lader sig ikke paavise,
hvor gammel Træsnitkunsten er. Man kunde
føre dens Opkomst tilbage til de Spor af
Træstempler med indskaarne Skrifttegn, der
er fundet i assyriske og ægyptiske 3—4
Aartusinder gamle Oldtidslevn, men
almindeligvis regner man, at den egentlige
Træskærekunst har sin Oprindelse i Kina, Den ældste
kendte daterede Bog trykt i Kina ved Hjælp
af Træplader med udskaarne Illustrationer
og Tekst bærer Aarstallet 868 e. Kr. (efter
europæisk Tidsregning), men der er i Kina
fundet Træpladetryk med buddhistiske
Besværgelsestekster, som kan føres tilbage til
T'ang Dynastiet, et Par Aarhundreder
tidligere. :
Det kan ikke med Sikkerhed siges, om
Træsnittet er opstaaet i Europa uafhængig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0448.html