Træsnit eller Xylografi 445 af Udviklingen i det fjerne Østen eller — hvilket vel er det sandsynligste — om Kunsten er kommet til vor Verdensdel ved de asiatiske Folkeslags Indtrængen i det europæiske Kulturomraade i det 13. og 14. Aarhundrede. Herpaa tyder bl.a., at udskaarne Træplader blev brugt i Europa til Aftryk af Tøjstoffer i det 14. Aarhundrede, en Metode som kendes fra Kina allerede før den Tid. Fra samme Aarhundredes Slutning kan ogsaa paavises de første Træsnit-Tryk paa Papir og Karton bl. a. Spillekort og Billeder med religiøse Figurfremstillinger, ofte haandkolorerede, I Begyndelsen af det 15. Aarhundrede kommer → Blokbøgerne; de ældste bevarede er forsynet med Træsnit-Illustrationer og den ledsagende Tekst er haandskrevet; senere blev ogsaa Teksten skaaret ud i Træpladen. Med Bogtrykkunstens Opfindelse omkring 1450, aabnes de store Muligheder for Træsnittets Anvendelse til Bogillustrering. Den første trykte Bog, der vides forsynet med Billeder i Træsnit er Bamberger-Bogtrykkeren Albrecht → Pfisters »Edelstein« (1461), og i de følgende Aartier bliver de træsnit-illustrerede Bøger almindeligt udbredt. Efterhaanden forbedres baade Træsnittets Teknik og den kunstneriske Udformning; de ældste primitive Træsnit-Illustrationer viser kun Motivets Omrids — Figurernes Konturer og Antydninger af Klædefolder — senere kommer Skyggevirkninger ved parallelle Streger og omkring 1490 ses de første Krydsskraveringer. Fra Tyskland finder den nye Illustrationsmetode hurtig Vej til andre europæiske Lande; 1467 kommer den til Italien, 1471 til Nederlandene, 1478 til Frankrig, og i 1480 udsendes i England den første trykte Bog med Billeder i Træsnit. Illustrationskunsten naar med Aarhundredets Slutning et højt Stade, og fra denne Epoke stammer mange berømte Træsnit-illustrerede Værker. Blandt de berømteste kan nævnes fra Tyskland »Kölner-Bibelen« (trykt af Heinr. + Quentel 1479), Hartman → Schedels »Weltchronik« (trykt af Anton → Koberger 1493) med ca, 1800 Træsnit, fra Italien »Decamerone« (trykt af Brødrene Gregori, 1492), samt Aldus -+ Manutius’ → »Hypnerotomachia Poliphili« (1499). Blandt Periodens kendteste franske Bogudgivere er Simon → Vostre og Antoine → Vérard, der udsendte en Række med smukke Træsnit illustrerede → Tidebøger. Medens vi kun kender et Faatal af de Kunstnere, der staar bag Træsnittet i 1400-Tallet, er Forholdet et ganske andet i det følgende Aarhundrede, der — især for Tysklands Vedkommende — betegner et Højdepunkt i Udviklingen med Navne som Albrecht → Dürer, Hans → Holbein og dennes nære Medarbejder Hans → Lützelburger (der skar Træsnittene efter Holbeins Forlæg), Lucas → Cranach, Hans + Burgkmair og Paul → Rubens. I det 17. og Størstedelen af det 18. Aarhundrede befinder den europæiske Træsnitkunst sig i en udpræget Nedgangsperiode, og der gives kun faa Arbejder, der hæver sig over det jævne Haandværk. Det er → Kobberstikket, der nu har erobret Bøgerne. Men paa den anden Side af Kloden — i Japan — naar Træsnittet netop i dette Tidsrum en Blomstring, der — senere — sætter tydelige Spor i Europa. De japanske Træsnit fra denne Periode er præget baade af en raffineret Udførelse og en højt udviklet Teknik, især gælder dette Flerfarve-Bladene med Motiver fra Dagliglivet og Teatrets Verden. I Europa fik Træsnittet gennem Englænderen Thomas → Bewick sin Renæssance omkring Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Den af ham indførte nye Teknik — han brugte Buxbom i Stedet for det tidligere almindeligst anvendte Pæretræ og skar i Endetræet i Stedet for paa langs ad Veddet — fik hurtigt Efterfølgere i andre Lande. Blandt Epokens Mestre bør fra England nævnes Charles Nesbit og Luke Chennell, fra Tyskland E. → Kretzschmar, Alfred → Rethel og + Schnorr von Carolsfeld, fra Frankrig Alfred og Tony + Johannot, og fra U.S.A. Alexander Andersson, der indførte den nye Teknik i Amerika, og William Linton. I Frankrig tog Impressionismens Kunstnere i Aarhundredets Slutning Træsnittet i deres Tjeneste, og mange af dem hentede værdifulde Impulser fra japanske Træsnit; omtrent samtidig dyrkedes i England Træsnittet af William → Morris og Kredsen omkring ham, men som grafisk Hjælpemiddel til Illustrering af Bøger i den egentlige Bogproduktion, havde Xylografen allerede paa den Tid udspillet sin Rolle, fortrængt af den moderne kemigrafiske Reproduktionsteknik. I vore Dage bruges Træsnittet næsten udelukkende i Bøger, der udsendes i mindre Oplag, og hvor man ved Illustreringen vil udnytte den særlige kunstneriske Virkning, som det gode Træsnit kan skabe. Verdenskendte Kunstnere, som f£. Eks. Maillol, Braque, Chagall og Picasso har saaledes forstaaet virtuost at udnytte Træsnittets Muligheder i den grafiske Kunst,