446 Træsnit eller Xylografi J. Cundall: A brief History of Woodengraving from its invention, 1895; P. Kristeller: Kupferstich und Holzschnitt in 4 Jahrhunderten,, 4. Aufl., 1922; H. F u r s t: The modern Woodcut, 1926; R.A vermaete: La gravure sur bois moderne de loccident, 1928; A. M. Hind: An Introduction to a History of Woodcut, I—II, 1935; Th. Musper: Der Holzschnitt in 5 Jahrhunderten, 1944. E. D. Danmark. Den danske → Rimkrønike (1495), den tidligste paa dansk trykte Bog, indeholder de ældste kendte danske Træsnit; de fleste af Illustrationerne i Bogen er trykt fra Stokke, som Bogtrykkeren, den hollandsk fødte Gotfred af → Ghemen, sikkert har medført fra sit Hjemland, men to af Træsnittene, forestillende henholdsvis en dansk Konge og Københavns Vaaben, antages almindeligvis at være fremstillet i Danmark. Gennem de første Decennier af det følgende Aarhundrede finder Træsnittet en stadig voksende Anvendelse i danske Bøger, men de fleste er primitivt udførte og mange er udenlandsk Arbejde. Det 16. Aarhundredes største danske Bogværk »Christian III's Bibel« (1550) er gennemillustreret med Træsnit, næsten alle tegnet af Erhard → Altdorfer. Aarhundredets anden Halvdel præges dansk Bogkunst af Renæssancens Stilformer, der giver sig Udtryk i Bøgernes Udsmykning med deres rige Arabesk- og Kartoucheornamentik, udført i Træsnit, senere trykt fra Metalklicheer støbt over de originale Stokke. Renæssancens mest fremragende danske Bogkunstner Lorentz → Benedicht, har selv skaaret en Mængde af de Træsnit, han benyttede i sine Bøger baade til deres Illustrering og Ornamentering. Blandt Benedichts smukkeste, illustrerede Bøger kan nævnes hans »Passional« og »Graduale«, begge fra 1573, forsynet med Træsnit-Illustrationer (mange Eksemplarer koloreredes med Vandfarve), som bærer Vidnesbyrd om Benedichts tekniske Dygtighed som Xylograf. Bortset fra Benedicht kendes kun faa danske Træskærere fra dette Aarhundrede, og ingen af disse hæver sig over det middelmaadige, Langt det meste Billedmateriale er indført, især fra Tyskland, i bedste Fald kopieret efter udenlandske Originaler. Henimod Slutningen af det 16. Aarhundrede begynder Xylografien som grafisk Kunst ude i Europa at give Plads for Kobberstikket, og selvom Udviklingen gaar noget langsommere i Danmark, er denne Æra af Træsnittets Historie her afsluttet ved Begyndelsen af 1600-Tallet, og i dette og det følgende Aarhundrede — Barokkens og Rokokoens — behersker Kobberstikket Bogens Billedsider. Fornyelsen i europæisk Træsnitkunst kom fra England med Thomas → Bewicks nye Teknik i 1780-erne, men i Danmark brød Bevægelsen dog ikke igennem før omkring 1830, og det var via Tyskland de nye Impulser naaede frem. Den første, som i denne Periode igen for Alvor tog det gamle Kunsthaandværk op, var Andreas → Flinch, der vel ikke som Træskærer var nogen betydelig Kunstner, men alligevel øvede en mærkbar Indsats dels gennem sit Samarbejde med Lorenz → Frølich, P. C. Skovgaard og Th., → Lundbye, og dels gennem de Xylografer, han uddannede, først og fremmest Chr, → Henneberg, Axel → Kittendorff og Johan → Aagaard. Medens disse Træskærere og adskillige andre fra samme Tid var tydeligt paavirkede af tysk Xylografi — mange fik deres Uddannelse i Tyskland — var Frederik + Hendriksen Repræsentant for den engelske Teknik, som denne havde udviklet sig siden Bewick. Sin største Indsats indenfor dansk Bogproduktion øvede Hendriksen dog paa det typografisk-æstetiske Omraade, og hans Indflydelse paa Illustrations-Træsnittets Udvikling svandt ret hurtigt bort. De første Aartier af det 20. Aarhundrede kan kun opvise forholdsvis faa Eksempler paa Træsnit-illustrerede danske Bøger, men da Xylografien i 30rne igen fik en Renæssance i Frankrig, England og Tyskland vaktes Interessen ogsaa hos danske Bogillustratorer, af hvilke flere dyrker Original-Træsnittet, hvor alle tre Funktioner — Tegningens Udførelse, Udskæringen i Stokken og selve Trykningen — foretages af en og samme Kunstner. Blandt dansk Illustrations-Træsnits ypperste Udøvere i vor Tid bør nævnes Johannes → Larsen, Povl → Christensen, Axel → Salto, → Sikker Hansen, Ernst → Hansen, Axel → Jørgensen, Gitz → Johansen, Mogens → Zieler, Jane Muus, Svend Havsteen-Mikkelsen, Sigurd Vasegaard og Palle Nielsen. L. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500—1910, I—II, 1943—49; H.P.R ohde: Dansk Bogillustration 1800—1890, 1949; W.S chwartz: Dansk Illustrationskunst fra Valdemar Andersen til Ib Andersen, 1949; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne 1482—1948 (Udg. af Forening for Boghaandværk), 1949; T. la Cour: Træsnittet i dansk Bogkunst 1900—1950 (Varia, 1951, S. 121—45); S. D a h1: Bogens Historie, 2. Udg., 1957. E.D. Finland. Träsnittet har i Finland använts som dekorativt inslag i tryckalster redan vid det första tryckeriets grundläggning i landet år 1642, om ock till en början i synnerligen anspråkslösa former. I trä skurna anfanger