Universitetsbiblioteker 465 vide Bygningen med en Magasinfløj, der dog efter kun ca.30 Aars Forløb var fuldt optaget. Ved den store Bibliotekskommissions Betænkning 1927 blev den siden 1849 med hyppige Mellemrum førte, ofte stærke Diskussion om Universitetsbibliotekets og det kgl. Biblioteks indbyrdes Forhold bragt til Afslutning ved Fastlæggelse af Retningslinier, der gav Universitetsbiblioteket Status som Landets natur- og lægevidenskabelige Hovedbibliotek og for de humanistiske Fags Vedkommende som et Orienteringsbibliotek for de studerende med særlig Vægt paa Haandbøger, Oversigtsværker, nordisk Litteratur m. v., medens den videregaaende og egentlige Forskningslitteratur indenfor Humaniora fremtidigt kun skulle anskaffes af det kgl. Bibliotek. Desuden blev Universitetsbiblioteket ved en ny Pligtafleveringslov 1927 befriet for den Byrde at skulle modtage, ordne og opbevare den samlede danske Tryksagsproduktion og fik i Stedet derfor Ret til hos Forlæggere og andre Udgivere at rekvirere de Tryksager, som skønnes af Betydning. Efter Svend → Dahls Overtagelse af Overbibliotekarposten 1925 blev en stor Del af Bibliotekskommissionens Forslag ført ud i Livet: i de humanistiske Fag overførtes en væsentlig Del af Bøgerne til det kgl. Bibliotek, der paa sin Side afgav sin natur- og lægevidenskabelige Bogbestand; i Bogkøbet og Tidsskriftholdet favoriseredes Hovedfagene, og et nyt moderne Katalog over disse Fags Litteratur efter 1900 paabegyndtes; Haandskrift- og Inkunabelsamlingerne overførtes til det kgl. Bibliotek. Endvidere blev Bibliotekets Administration henlagt direkte under Undervisningsministeriet uden Universitetet som Mellemled, og Betjeningen af Publikum blev forbedret bl. a. ved Indførelse af Bogbil og Telefontjeneste. 1936—37 opførtes i det nye Universitetskvarter paa Nørre Fælled nær Rigshospitalet en Bygning for den natur- og lægevidenskabelige Del (2. Afdeling), medens de humanistiske Fag (1. Afdeling) vedblev at have deres Hjem i Bygningen i Fiolstræde, hvortil tillige det kgl. Biblioteks Samling af Provinsaviser blev deponeret. Ved Oprettelsen 1943 af Rigsbibliotekarembedet blev Rigsbibliotekaren Chef for saavel det kgl. Bibliotek som Universitetsbiblioteket, men dettes to Afdelinger fik hver sin Leder (Afd. 1 1943—47 Lauritz + Nielsen, fra 1947 H.+ Topsøe-Jensen, Afd, 2 1943—57 Jean + Anker, fra 1957 J. Prytz Johansen). I 2. Afdeling udbyggedes Samarbejdet med et efterhaanden stort Antal naturvidenskabelige og 30. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II medicinske Specialbiblioteker; Budgettet er steget stærkt, Tidsskriftholdet og -udvekslingen ligesaa, og Benyttelsen, især af Hjemlaanet og Studieværelserne og den fotografiske Service, er stadig vokset. Den nye Bygnings Magasinplads vil snart kræve en Udvidelse af det Bogtaarn paa 10 Etager, hvori Hovedparten af Bøgerne findes. Afdelingen har nu ca. 375,000 Bind foruden ca. 350 000 udenlandske Disputatser. I 1. Afdeling, der nu tæller ca. 350 000 Bind og Avissamlingens ca. 35 000 Bind, er der i de seneste Aar foretaget forskellige bygningsmæssige Foranstaltninger, hvorved bl. a. Bogsalen er ført tilbage til sin oprindelige Skikkelse. 1939 afgav Afdelingen Lokaler til den selvejende Institution → Dramatisk Bibliotek (nu ca. 10 000 Bind) samt til Universitetets filologiske Laboratorium, Stednavneudvalget og Udvalg for Folkemaal; det sidste er 1960 flyttet andetsteds hen, og det samme vil i en nærmere Fremtid ske med de to andre Institutioner. Ogsaa den → Arnamagnæanske Samling er 1957 flyttet ud af Huset i Fiolstræde og har faaet moderne Lokaler i et Institut i Proviantgaarden nær det kgl. Bibliotek. Som Universitetsbibliotek for Universitetet i Aarhus fungerer → Statsbiblioteket i Aarhus. S. Birket-Smith: Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728, især dets Haandskriftsamlinger. 1882; Ex Bibliotheca Universitatis Hafniensis. Udg. af C. Dumreicher. 1920; S. Dahl: Af Universitetsbibliotekets Historie gennem 450 Aar. (Bogens Verden XIV, 1932); samme : Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne, 1932; samme: Universitetsbibliotekets nye Bygning. 1938; P. Birkelund i Nordisk håndbog i bibliotekskundskab, II, 1958, S. 138—56; K. Millech: J.D. Herholdt og Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, 1961. S.D. Finland. Akademibiblioteket i Abo (1640— 1827). Vid Abo akademis grundläggning indrogs stadens gymnasium och dess 21 böcker tillföll det nya universitetet. Under 1600-talet skedde bokförvärv mest genom donationer och med dem fick man ett stort antal krigsbytesböcker. En bibliotekariebefattning inrättades 1650 och först från år 1693 fick man ett inköpsanslag: universitetets inskrivnings- och promotionsavgifter. Tryckta kataloger av bokbeståndet utgavs 1655 och 1682. Från år 1707 hade biblioteket friexemplarsrätt till samtliga böcker tryckta i Sverige och Finland. I biblioteket fanns ca, 2000 böcker år 1713, då det fördes till Stockholm undan kriget och låg där till 1722. Under 1700-talet hade biblioteket småningom växt till 6000 volymer år 1765. Då inträdde i dess tjänst H. G. Porthan, Finlands genom alla tider berömdaste bibliotekarie. Han skötte biblioteket även under sin profes-