Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ENGELBREKTS GRAV. 15
"Hjertenskjære Søster, De vil mig vel, og jeg takker
Dem», gjenmælte en manlig Stemme, mere dæmpet:
«men mit gode Sværd skal nok skabe mig min Lykke uden
Deres Klenodie. Deres gode Raad er mig mere dyrebare end
det kostbare Smykke, og de staar mig jo altid til Tjeneste’.s
«•Foragt det ikke, Erik», vedblev den første Stemme,
»der ligger en underbar Kraft skjult i Smykket ... og du
skal bære det, og siden skal du ride ned den stolte Marsk
. . . jeg er paa Spor efter det, og jeg skal skaffe dig det . . .
du kan stole paa mine Ord».
Derefter blev det stille, og Nils Bosson hørte Skridt, der
fjernede sig fra Kirken i modsat Retning. Men han hørte
ogsaa en kort, dæmpet Latter fra et fremspringende Punkt af
Muren, og han syntes at opdage Fligen af en hvid Mantel.
Dette oplyste ham paa en Gang om, hvem den ene af de
Samtalende var, og paaskyndte hans Indtræden i Kirken for
at undgaa et Møde med den leende Ridder.
Besynderlige Tanker opsteg i Ynglingens Sjæl, mens
han skred frem i det tause, dunkle Tempel, der oplystes blot
af nogle Voxlys ved den ene Side af Høikoret. Uden Tvivl
var Engelbrekts Grav der, og did rettede han sine Skridt.
Jo nærmere han kom dette Sted, desto mere tilbagetrængtes
de Tanker, som de nylig hørte hemmelighedsfulde Ord havde
fremkaldt; hans Sjæl fyldtes af andre Billeder, og hans
Hjerte bankede heftigere.
Minder fra de sidst forløbne Aar traadte frem for ham,
og han saa tydeligere end nogensinde sine Sammentræf med
«den lille gode Mand», hvis Støv han nu nærmede sig. Det Løfte,
som han gav ham ved Sideveien til Skælnora, da Engelbrekt
saa bittert haanedes af de fornemme Herrer, særlig af Hr.
Ture Turesson (Bjelke) og af Nils’ egen Farbroder, Hr. Nils
Stensson (Nat og Dag), Løftet at aldrig drage sit Sværd
for en Sag, som ei var den svenske Almues, — det stod saa
levende for ham, som om Ordene nylig var undslupne hans
Læber, og ved den faste Beslutning, der luede i hans Bryst,
om at blive dette Løfte tro, fyldtes han med en saa ublandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
