Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’56 NILS BOSSON STURE.
indre Fred, at han syntes ligesom at erkjende, hvorledes han
omsvævedes af gode Aander.
Han foldede i from Andagt sine Hænder og faldt paa
Knæ og bad til Guds Moder og St. Erik, Konge, og ogsaa til
Engelbrekt, at de maatte bære hans varme Bønner frem for
Guds Throne og bringe ham tilbage Mod og Kraft at kjæmpe
for det gode og ædle og vandre en retsindig Ridders Vei
gjennem Livet.
Lyden af heftige Piskeslag vakte ham af hans Bøn. Det
Sted, hvor han befandt sig, laa noget til Siden af Graven og
udenfor Omkredsen af det stærkeste Lysskin fra de Voxlys,
der brændte omkring samme. Denne (Jmstændighed, men
endnu mere Sindsstemningen hos den Mand, der nu ved
selve Graven laa paa Knæ og ubarmhjertigt piskede sin nøgne
Ryg, havde ladet ham forblive ubemærket.
Den Mand, der laa ved Graven, var iført Pilegrimsdragt,
og han havde lagt Hatten og Staven ved Siden af sig og
kastet af sig Kaaben, saa at Skuldre og Ryg var ubedækket.
Efterat han havde slaaet sig, saa Blodet sivede ud gjennem
lange Striber, foldede han sine Hænder og faldt paa sit
Ansigt mod Stengulvet, udstødende hjerteskjærende Sukke og
indimellem af heftig Graad afbrudte Sætninger:
«Ve mig, ve mig, Elendige!« stønnede han, «at jeg
saaledes skulde glemme Ære og Tro . . . Hugormens Lige er
jeg, ve! ve! ... og med giftig Tand hug jeg den gode i
Hælen . .
Og saa greb han atter den forfærdelige Svøbe, og
stønnede som en Afsindig, mens de hvasse Spigre hug sig ind i
hans Kjød.
Nils Bosson stod skjælvende af Bevægelse, og kunde ikke
rive sine Øine fra den Bodfærdige, hvis Anger gav sig
tilkjende paa en saa utvetydig Maade, og hans Bevægelse
tiltog, da han i den Ulykkeliges Træk syntes at gjenkjende sit
Søskendebarn, Morderen Magnus Bengtsson.
"Min Gjerning er sort som Natten», fortsatte den ulykkelige
mellem Slagene, «alle Himmelens Stjerner tilsammen formaar ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
