Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 fc SILS BOSSON STURE.
Befinder De Dem her i ørebro, Hr. Erik Puke»,
gjenmælte Marsken med en Stemme, der ikke var blid, «jeg
tænkte mig Dem nu som bedst ifærd med at takke Hr. Erik
Nilsson (Gyllenstjerna) paa Stockholms Slot for sidst?»
«Den Sag mener jeg, at De selv bedst kan besørge, Hr.
Karl», faldt Hr. Erik heftigt ind.» »De har lært Dem en
Kunst, som ikke han kunde, den ædle Mand, som hviler her,
og hvis Sjæl Gud naade . . . jeg mener den Kunst at vinde
befæstede Slotte uden Sværdhug ...»
«Hr. Erik, hvad vil De sige?» spurgte Marsken uden at
dæmpe sin Hede.
»Jeg tænker, at Nykøpings Slot skal gjøre det klart for
alle, hvad jeg mener . . . Beleiringen var god£ begyndt,
Engelbrekt selv og den raske Herman Berman havde sat
Sagen igang, men Besætningen kom tilslut under Veir med,
at den skulde overgive Slottet til Dem og ikke til
Engelbrekt ... Nu kan De se, Hr. Karl, at jeg har gjennemskuet
Dem, og saasandt jeg lever . . . ved Gud og mit gode Sværd,
De skal ikke tage mig ved Næsen.»
Det forholdt sig virkelig saa, som Hr. Erik sagde, skjønt
han af sin Heftighed lod sig forlede til at give Besætningens
Opførsel, at ville overlade Slottet til Marsken og ikke til
Engelbrekt, en for Marsken mindre vakker Farve. Hr. Johan
Karlsson (Færla) var kommen med det Bud fra
Beleirings-hæren, og Rigets Raad i Stockholm besluttede, at Marsken
skulde begive sig did og dagtinge. Dette skede ved Midfaste.
Det var kort før Marsken i den Anledning forlod Stockholm,
at Hr. Erik Nilsson, hvem Kongen havde sat til Høvedsmand
paa Stockholms Slot istededetfor den ædle og høisindede
Hr. Hans Krøpelin, gjorde et natligt Udfald mod den Del af
Beleiringskjæden, over hvilken Erik Puke havde Befalingen.
Det havde gaaet varmt til, og det kan være tvivlsomt,
hvorvidt Hr. Puke havde klaret sig, om ikke Marsken var kommen
ham tilhjælp. Det var denne Omstændighed, Marsken
hentydede til, da han først tiltalte Erik. I sin Heftighed gik
denne nu langt længere, end Klogskaben burde have tilladt ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
