Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ENGELBREKTS GRAV.
19
»Tager jeg ikke Feil«, fortsatte han, «saa er det nu
Deres Mening at lege den samme Leg her ved ørebro med
Engelbrekts egne Svende, og har De godt og vel Slottet i
Deres Haand, saa er Seiren Deres . . . men jeg skal
sønder-hugge det Garn, som De saa klogelig har spundet, det kan
De stole paa, Hr. Marsk Karl! Og De, Magnus Bengtsson»,
herved slog den heftige Ridder paa sit Sværd og stampede
med Foden, «De skal gaa med mig . . . jeg er ikke saa
villig at lytte til Deres glatte Tunge.»
Han sprang med disse Ord frem og fattede Magnus
Bengtsson i Pilegrimshuen, der hang nedover Ryggen, og
denne satte sig ikke imod, men syntes villig til at finde sig
i sin Skjæbne. Dette syntes at vække Eriks Forundring, og
han lod den udstrakte Haand falde.
«Nei, nei, Hr. Erik«, afbrød Karl, «her maa mit Ord
gjælde, og jeg har givet Magnus Bengtsson Tilladelse at drage
herfra i Fred.»
Øieblikkelig drog da Erik sit Sværd, og hans vilde øie
brændte, ligesom et Gjenskin af hans blanke Klinge. Han
glemte i øieblikkets Opbrusning alt undtagen dette, at ved
den forhadte Karl Knutssons Magtsprog skulde Engelbrekts
Morder undkomme.
«Drag dit Sværd, lede Marsk», raabte han aldeles ude
af sig selv, «ellers hugger jeg dig ned paa Stedet!»
«Ved Engelbrekts Grav drager jeg ikke mit Sværd, Hr.
Erik», ytrede Karl fuldstændig rolig, «hug til, hvis du lyster
og tror at kunne svare derfor; jeg staar her vaabenløs
foran dig.»
Som om der havde ligget en Forhexelse i Marskens
Ord, slåp Hr. Erik sit Sværd, der klirrende faldt mod
Stengulvet, og det saa endog ud, som om han havde været færdig
at styrte frem og række Marsken sin Haand. Men han
staggede sig pludselig.
«De er en Ridder god, Hr. Erik», fortsatte Marsken, «og
De ved godt, hvad man af en Ridder har at fordre, hvad vi
saa ellers kan have uopgjort os imellem . . . Hr. Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
