Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ENGELBREKTS GRAV.
23
Denne traadte hen til Biskoppen, der høitideligt lagde
sin Haand paa hans sænkede Hoved.
«Gud den høieste og alle Himmelens Helgener velsigne dig,
min Søn», sagde han med bevæget Stemme, «her, just her ved
Støvet af den bedste og ædleste Mand, har jeg villet udtale
min Velsignelse over dig, naar vi nu skal skilles fra hinanden.»
«Altsaa har den fremmede Ridder havt et Ærinde foruden
at kalde mig til min døende Moder?»
«Ja vel, min Søn», vedblev Biskoppen, «Tiden er snart
inde, at du skal blive en Mand for dig selv, og dette sidste
Aar, som endnu staar igjen, vil din Fader, at du skal følge
en tapper Ridder, forat du ret kan lære at skikke dig saavel
i Strid som Fred.»
«Og ved De, fromme Fader, hvem som er bleven bestemt
til at blive min Herre i dette Aar?»
«Din Fader, Ridder Bo, har dertil udseet Marsken og
Rigshøvedsmanden, Hr. Karl Knutsson!»
Det Indtryk, som disse Ord gjorde paa Ynglingen, var
saa mærkbart, at Biskoppen fandt sig foranlediget til at
spørge ham om Aarsagen dertil, og Nils fortalte omstændeligt,
hvad han havde været Vidne til. Biskoppen overveiede nøie
alt, hvad Ynglingen fortalte og sagde siden:
«Maatte Herren i sin Naade afværge indbyrdes Strid fra
Sveriges Land . . . Hr. Erik er en tapper Ridder og stod
høit hos Engelbrekt, men Marsken er dog valgt til
Høvedsmand for Riget, og ogsaa Engelbrekt erkjendte ham som
saadan . . . Jeg tror, du kan være rolig angaaende din Faders
Valg, min Søn, Ridderskik og gode Sæder vil du dog lære dig
ved Marskens Hof ... og nogen Gjerning, som strider mod
Guds Lov og Sveriges Vel, vil han ikke paalægge dig ...»
Biskoppen standsede pludselig i sin Tale, lagde Haanden
paa Ynglingens Skulder og saa ham længe spørgende og
gjennemtrængende ind i øiet.
«Se, derom vil jeg tilsidst sige dig et Ord», fortsatte han,
•«og det Løfte vil jeg, at du skal give mig her for Gud og
i Engelbrekts Skygge . . . glem aldrig, at det Maal. for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
