Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
NILS BOSSON STl’RE.
hvilket Engelbrekt levede og virkede, er det høieste, en svensk
Riddersmand kan sætte sig . . . Lov mig derfor, hvad der
end maa hænde, ikke at skille din Sag fra Sveriges Almue . . .
med Gud og Sveriges Almue, maa det blive dit Valsprog
for Livet! Da skal gamle Biskop Tomas med Ro kunne
lukke sine øine, naar hans Tid kommer, og roligt fare
herfra, forvissetom, at han har efterladt siget godt Arbeide!»
Biskoppen var bevæget, og Nils Bosson ikke mindre.
Men med et fast Blik udstrakte han sin Haand og rørte ved
Gravstenen, idet han sagde:
«Det sværger jeg dig, iromme Fader, ved Engelbrekts
Aske, saa sandt hjælpe mig Gud og den hellige Erik Konge!»
«Saa høre da Herren, den almægtige, din Ed, min Søn
og give dig Naade og Kraft at følge den under alle Livets
Omskiftelser!»
Nils Bossson faldt paa Knæ, og Biskoppen lagde sine
Hænder paa hans Hoved, mens han udtalte Velsignelsen.
Og det var stille og høitideligt i Templet, og Voxlysene
omkring Graven brændte med klart Skin, som om de havde
villet antyde, at Engelbrekts Aand var bleven manet frem
for at bevidne Handlingen og give den af Biskoppen udtalte
Velsignelse Kraft.
II.
Sjørøverens Datter.
Saa hurtigt som to stærke Heste formaaede at
tilbagelæggge Veien fra Ørebro til Ekesjø forflyttedes Nils Bosson
og den grønne Ridder fra det første til det sidste Sted, der
ligger fire drøie Mil fra Staden af samme Navn.
Deres Heste var bedækket med Skum, da de red over
Broen, som førte til den Holme, hvorpaa det faste
Stenhus var opført, som kaldtes Ekesjø, og nu bærer Navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
