Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
X1LS BOSSON STURE.
Nils syntes ikke at ville fæste sig ved Broderens Advarsel
og havde uden Tvivl udført sin Bestemmelse, om ikke Fru
Bengta nu var kommen saa nær, at hun selv kunde
raabe ham tilbage. Hun holdt allerede udenfor Døren til
Stenhuset.
«Ikke saa travlt, ikke saa travlt, Nils Bosson», sagde
hun med en Stemme, der syntes at være vant at befale, «din
.Moder skal ikke tages med Storm . . . dertil er hun altfor
svag, og du vil vel ikke have hendes Død paa din
Samvittighed, formoder jeg.»
«Ha—ha—ha», lo den grønne Ridder, men slog sit øie
ned ved et lynende Blik fra Fru Bengta.
«Tag Vare paa min Ganger, grønne Drømmer", sagde
Fru Bengta, idet hun steg udaf Sadlen saa let og spænstig,
som om hun havde været blot tyve Aar, og kastede Tøilerne
til denne Mand, der lo saa halvtosset-
Denne lod sig ikke mærke med noget, han tog
Tømmerne, men rykkede saa heftigt i, at Bidslet blev trukket
af Hestens Hoved, og denne løb forskræmt ned mod Broen,
hvor den dog let nok standsedes af Fru Bengtas Svend, der
nu først kom frem til Gaarden, da han ikke havde kunnet
holde Skridt med sin ilende Madmoder. Hendes mørke
Ansigtsfarve skiftede om til Bleggrønt, da hun saa den
klodsede Mand, som stod der med Bidslet i Haanden og smaalo
paa sin sædvanlige Vis uden at bekymre sig det ringeste
om, hvad som var hændt.
«Bedre forspændt, bedre forspændt, Fru Bengta», sagde
han, «De maa aldrig ride til Byen med saadanne Tøiler,
ha—ha—ha ...»
Fru Bengtas øine lynede, men mindre af Vrede og
undertrykt Harme end af et utvetydigt Begjær efter at
ville gjennemskue Ridderen. Men i hans Ansigt kunde man
ikke se andet end den mest fuldstændige Aandsfraværenhed.
Hvad nu end Fru Bengta tænkte derom i sit stille Sind, saa
var dog Stundens Betydning saa stor, at hun ikke vilde miste
et eneste øieblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
