Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ENGELBREKTS GRAV.
29
Hun kastede stolt Hovedet tilbage, gik ind i Forstuen
og op Trappen, fulgt af de to Brødre. Da hun vendte sig
om paa det øverste Trin ved Døren til Spisesalen, saa hun
nederst i Trappen den forhadte Ridder komme efter.
Oppe i Salen var alt tyst og stille. Fru Karins smaa
Terner sad blege om Kind og arbeidede, men de vanlige
glade Sange, som pleiede at ledsage deres Arbeide, naar Fru
Karin selv var med, hørtes ikke, og da Fru Bengtas høie,
barske Skikkelse viste sig i Salen, for de op som skræmte
Duer.
«Har nogen været inde hos Fru Karin idag?» spurgte
Fru Bengta hvast.
«Nei, ædle Frue», svarede den ældste af Ternerne, «vor
kjære Frue har sovet den hele Morgen, og sover endnu!»
«Sover . . . hm; det er godt, Barn ... og hvem har
været inde hos hende i min Fraværelse?»
«Ingen undtagen hendes Broder, den strenge Ridder Hr.
Bo, samt Fru Mærta og den unge Hr. Svante ... og det
har ikke gjort hende noget Mén; hun har følt sig bedre end
paa mangen god Dag, og igaar, da Ridder Bo drog herfra,
sagde hun, at hun vilde flytte herind idag og høre os synge til
vort Arbeide, for det længtede hun efter, det var saa længe
siden, sagde hun ...»
«Godt, godt . . . vent mig her, Nils Bosson, jeg maa
forberede din Moder!»
Som hun sagde dette, gik hun ind i et tilstødende Værelse
og forsvandt. Det varede en god Stund, inden hun atter lod
høre fra sig, og de to Brødre stillede sig ved et af de Vinduer,
som stod aabne, for at Luften frit kunde strømme gjennem
Værelset. Nils støttede Albuen mod den dybe Vindueskarm
og ludede Hovedet mod Haanden, idet han lod øiet fare over
Stranden og Sjøen, der laa saa dyb og blaa i Skyggen af
det høie, skovklædte Berg paa den anden Side. Tonerne
af Gjæterpigens Sang i Skoven bares over Sjøen og naaede
hans øre, og ved de gamle velkjendte Toner var det, som
om Sjøen havde staaet fuld af de mest vidunderlige Luft-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
