Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ENGELBREKTS GRAV.
31
hvem han end er, Nils, saa gror der Roser i hans Fjed . . .
jamen gjør der saa!»
Den gamle bevægede pludselig Hovedet, og et Par Taarer
glinsede i hendes trofaste Øine.
«Hvad mener du, Helga? ... Du har da gode Ting at
fortælle om ham . . . hvordan syntes min Fader om ham?»
«Jeg ved knapt, om han har vist sig for eders Fader,
Ridder Bo . - . mærkelig nok har han knapt vist sig her
paa Gaarden til andre Tider, end naar Fru Bengta har været
ivente, med Undtagelse af da han først kom, kan nu være
omkring en tre Aar siden, og da var der ingen, som kjendte
ham, undtagen Fru Karin alene, og hun græd om Aftenen,
men hun var saa sjæleglad tillige, og siden har det altid
været, som om Smerterne lindredes, naar den grønne Ridder
kom ...»
«Han pleier da at være inde hos min kjære Moder?»
«Jamen pleier han saa ... og just som han tager i
Døren til Fru Karins Værelse, er det, som om jeg skulde
kjende igjen hans Ansigt, men naar han saa vender sig om,
er han sig lig igjen og ler i sit børsteformede Skjæg.»
«Véd Fru Bengta om, at han besøger min Moder, og
hvad siger hun vel dertil?»
«Hun véd intet derom . . . hvor sjælløs han end synes,
saa har han dog forstaaet at vælge sin Tid.»
Nu aabnedes Døren til Fru Karins Værelse, og Fru
Bengta viste sig paa Tærskelen, stiv og indesluttet, idet hun
vinkede befalende med Haanden. Nils forlod Mor Helga og
gik med raske Skridt mod Døren, hvor Fru Bengta veg
tilside for ham, hvorpaa han lukkede Døren.
Der inde var det mørkt som i en Grav. Alt Dagslys
var stængt ude, og tvende tykke Voxlys brændte paa Bordet
ved den store Omhængsseng, mod hvis Guldfryndser
Lys-straalerne brød sig ligesom mod Ættens Vaaben, der var
hængt op midt paa Sengens Forside, hvor Omhængene
mødtes.
I Baggrunden af den store Seng viste sig et blegt, huløiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
