Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’56 NILS BOSSON STURE.
speilinger fra hans Barndom. Han saa sin Fader og sin
Moder og den gamle Morfader, Ridder Sven, med det lange
sølvhvide Skjæg og det barske Opsyn, men hvis Haand dog
kjærtegnede hans Kind.
«Naa, Gud naade mig, gamle Stymper*, hørtes da en
Stemme tæt bag ham, idet et Par Hænder sloges sammen,
’Staar han ikke der, lille Hr. Nils, lyslevende . . . lille siger
jeg . . . han er jo voxen op til en Ridder saa bold . . .»
Nils vendte sig om, og et venligt Smil krusede hans
Læber, da han saa foran sig en gammel, graahaaret
Tjenerinde, der stod med Forklædet trykket mod øinene og hulkede
høit . . .
«Guds Fred, Helga-Mor», sagde han og traadte hen til
den gamle og sluttede hende i sine Arme, «jeg mener I er
glad over at se mig igjen ... og du skal nu sige mig et
Sandhedens Ord om det, som jeg gjerne ønsker at vide
Besked om.»
Han trak hende ind i Vinduesfordybningen og bad hende
fortælle ham alt, hvad hun vidste om Fru Bengta. Den
gamle kunde dog ikke give ham nogen andre Oplysninger
end de, han allerede havde faaet af Broderen, men hendes
Slutningsord var af et ganske andet Indhold, end den
sagtmodige Svantes havde været.
«Det siger jeg eder, Nils, saa gammel jeg er», ytrede
hun, «kunde I skaffe Fru Bengta ud af eders Moders Hus,
saa gjorde I en Gjerning, som I aldrig i Evighed vilde angre. »
«Det er ogsaa min Tanke, Helga, og jeg skal nok forsøge
det», gjenmælte Nils. «S<cal det lykkes nogen, maa det nok
blive just han Nils . . . Guds Moder, I er jo gamle Ridder
Sven heltigjennem!»
Men sig mig nu ogsaa, Mor Helga, hvem er den Mand
med den hvide Mantel, der kom med Bud til mig fra min
Moder?»
«Manden med den hvide Kappe . . . hm, hvem han er»,
vedblev den gamle og hostede, «ja, stundom har det
forekommet mig, som om jeg skulde kjende ham igjen . . . men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
