Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJØRØVERENS DATTER.
35
at den, som bærer det, aldrig skal svigtes af Lykken. Din
Morfader havde vundet det i ærlig Tvekamp, da han engang
befandt sig ved Kristi Grav. Han fulgtes siden stadig af
Lykke og Medgang, indtil Smykket engang blev ham
fra-stjaalet. Det var udenfor Landskrona paa Gotland, da han
der vilde hindre Konrad v. Jungingen i at stige iland med
den tyske Ordenshær. Siden havde han stadig Modgang.
Han maatte forlade Gotland, han trak sig op til Bottnen,
men Slot efter Slot gik fra ham til Dronningen, og sluttelig
maatte han falde tilfode for hende og overgive Kong Albrekt . . .
Dronningen truede med at inddrage under Kronen alt, hvad
din Morfader eiede, og der stod han aldeles blottet . .
Den megen Tale udmattede øiensynlig den Syge, men
Fru Bengta havde ved Haanden et Bæger, som hun rakte
frem og hjalp sin Veninde til at tømme. Drkken oplivede
hende mærkbart, og dette gjorde et forunderlig godt Indtryk
paa Hjælperinden, hvis øie med stigende Opmærksomhed fulgte
den mindste Bevægelse hos Fru Karin. Denne greb Sønnens
Haand og lortsatte:
«Uformodet fik din Morfader igjen Smykket, og efter
den Tid var alt som forandret. Han stod høit i Dronning
Margaretas Yndest, han fik beholde sine Godser, og alt smilede
ham atter imøde. Da han omsider begyndte at mærke, at
hans Kræfter aftog — det var det sidste Aar, han levede — ,
saa overveiede han hos sig selv, hvem han skulde overlade
det kostbare Klenodie, men blev sluttelig staaende ved, at det
skulde tilhøre dig, hvis du havde Mod til selv at afhente det.
Paa sit Dødsleie aabenbarede han dette for mig og sagde mig
tillige, hvor han havde forvaret det. Vilde du ikke blive
Skattens Eiermand, saa skulde den ligge paa sit Gjemmested
til Dommedag. Sig mig nu først, om du attraar dette Halsbaand
eller ikke!»
«Du har fortalt mig, Moder», sagde Nils, efterat han en
Stund havde betænkt sig, «og det har ogsaa den ærværdige
Herre, Biskop Tomas lært mig, at Manden har sin Lykke i
sig selv og i sit gode Sværd ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
