Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’56
NILS BOSSON STURE.
Fru Karin førte næsten henrykt Sønnens Hoved mod
sine Læber og trykkede et Kys paa hans Pande, mens et Glimt
af overjordisk Fred straalede ud af hendes Øine.
«Guds Moder være lovet, min Søn», sagde hun, «jeg
vidste knapt, om jeg kunde haabe et saadant Svar af dig!
Hav Tak derfor, og vær forvisset om, at du vil blive lykkelig,
selv om du aldrig kommer i Besiddelse af din Morfaders
Smykke.»
«Det var da kanske ikke min Morfaders bestemte Vilje,
at jeg skulde blive Eier af Halsbaandet?»
«Jo, jo, kjære Søn, og din Kraft, til at forsage berettiger
dig til at nyde Lykken i desto høiere Grad. Jeg vil nu sige
dig, hvor din Morfader har nedlagt denne Skat, og hvorledes
du skal finde den.»
Fru Bengta havde under hele denne Samtale holdt sig
noget til Siden for det tykke Omhæng, hvor desuden en stærk
Skygge faldt over hende, og hun havde iagttaget den mest
fuldstændige Taushed. Men om nogen havde seet den Ild,
der brændte i hendes mørke øine, og den krampagtige Stivhed
i hendes Ansigtstræk, der mere mindede om en død end en
levende, vilde han med Forfærdelse have trukket sig tilbage
fra hende. Nu, da Fru Karin var kommen til det vigtige
Punkt at fortælle, hvor Skatten var at finde, bøiede den mørke
Skikkelse sig noget forover, og hendes Mund aabnede sig,
mens Oinene brændte af en djævelsk Glans.
«Under Fruestuen paa Visborg», fortsatte Fru Karin,
«er et stort, hvælvet Rum, i hvis ene Ende Slotsskriveren
har sit Bord og sine Regnskaber. Den tiende Sten fra dette
Hjørne paa Ydervæggen kan med Lethed brydes op, og under
den findes en Jernplade, hvorpaa der er indridset et Tegn . . .
jeg ved ikke hvilket, det vilde din Morfader aldrig fortælle mig;
thi, mente han, om nogen anden end rette Vedkommende
fik Kundskab om dette Tegn, saa var hele Hemmeligheden
røbet . . . Ikke engang du selv skulde ledes i Fristelse til at
aabenbare det for nogen eller lade nogen anden hente Klenodiet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
