Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØLVHÆTTEN. g 5
hemmelige Fiende, noget, som han ingenlunde kunde bestride
- det var da en Selvfølge, at han maatte have Venner paa
den forhenværende Fribyttersnekke, og at de Mænd, som
tvang ham ombord i denne, havde gjort det i den bedste
Hensigt. Men da opstod det Spørgsmaal hos ham: hvorfor
behøvedes vel denne Voldsomhed, da de jo maatte forstaa, at
de blot havt behøvt at oplyse ham om det virkelige Forhold,
saa havde han ikke blot frivilligt, men med Taknemmelighed
fulgt dem. Her stod hans Tanker stille. Dette Spørgsmaal
kunde han ikke besvare. Han vendte sig til den over al
Forventning meddelsomme Mester Bartet for at faa Klarhed heri,
men nu var denne altfor meget optagen med sit Fartøi og dets
Tilsyn paa Grund af den stadig tiltagende Storm.
Noget, der tillige i høi Grad forundrede ham, var den
Omstændighed, at han ikke havde seet et Glimt af de Mænd,
som havde bragt ham ombord til Mester Bartel. Hvem var
disse Mænd, og hvorfor holdt de sig skjulte? Ogsaa disse
Spørgsmaal var uløselige Gaader. Han antog til en Begyndelse,
at denne Hemmelighedsfuldhed var blot og bart et Tilfælde, og
han besluttede at holde stadig Udkig paa Dæk, men Time
efter Time gik, og han fandt snart, at det var frugtesløst at
forske videre i denne Sag. En Gang, da han ved et Tilfælde
kom til at bøie sig ned, saa han længst henne forud et Hoved
stikke op og derefter en skulderbred Menneskekrop hæve sig
saapas høit, tit Udsigten over Bougen blev klar mod
Kongeskibet, men Skikkelsen forsvandt lige hurtig som den havde
vist sig. Han syntes i Hovedets Stilling at ville gjenkjende
den blaa Kræmmersvend, men da han kom frem til
Stormasten og yderligere bøiede sig ned for at tage Manden bedre
i Øiesyn, forsvandt han saa lydløst, som om det havde været
en Skygge eller en mørk Flig paa en Seildug. Nils skyndte
sig vistnok frem til den paa dette Sted værende Skibsluge,
men denne var stængt, og under var det fuldstændig stille,
forsaavidt som den brusende Storm ellers tillod en at opfange
de Ord, som kunde vexles.
Ud paa Eftermiddagen steg Stormen til fuldstændig Orkan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
