Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
NJ.LS BOSSON STURE.
Det kongelige Skib var for længe siden tabt afsyne, skjønt
vistnok Mester Bartel paastod, at han saa Mastetoppene
mellem Styrtsjøerne, og at Junker Nils saa længe kunde være
rolig.
«Hölder det ved en Stund paa denne Maade,» sagde han,
mens hans rystede af sig Vandet efter en Bølge, som slog
over Dæk, saa er vi snart forbi Indløbet til Visby, og siden
ophører Jagten ... de har en lei Dans derhenne de
kongelige ... De kjender ikke Farvandet, kan jeg se ... de
holder forlangt Nord ... De skal se, at vi snart kommer til
at ligge mellem dem og Land, og siden maa de styre
Kursen, hvorhen de behager.»
Skummet sprøitede om dem, og Fribytterfartøiet kastedes
som et Nøddeskal henover de oprørte Bølgerygge, løftedes i
Veiret og sænkedes i Dybet, mens fremstormende
Kjæmpe-bølger hævede sig mod Skyerne, men brast og spylede
Dækket i samme øieblik som man syntes, de var færdige til at
opsluge sit let vundne Bytte. Men Mester Bartel kjendte sit
Fartøi tilbunds og tillige det Farvand, han seilede i, og han
stod saa rolig og stø i Bagstavnen og saa sig omkring med
Øine, der gnistrede som gloende Kul under den struttende og
gjennemvaade Lug.
Saa gik Dagen tilende, og Natten kom. Men Stormen
vedblev og syntes snarere at tiltage end aftage, og saaledes
forblev det hele den følgende Dag. Først den tredie Dags
Morgen begyndte det at stilne lidt, og Nils vækkedes af
Mester Bartel med den glade Morgenhilsen, at man den Dag
skulde faa sætte Foden paa Visby Skibsbrygge. Om Aftenen
den samme Dag faldt Fribytterens Anker foran Visby, som
laa der saa stolt og rig bag sine Mure i Aftensolens Guld.
Længst mod Syd hævede sig Visborgs fire Slotstaarne
-Klokketaamet og Blacken og bag dem Segeltaarnel og Smale
Henrik —, medens midt for F artøiet Sølvhcetten hævede sig
fra Stadsmuren høit og klippefast over de øvrige Taarne, af
hvilke det, som laa nærmest ind til Sølvhætten, var det
bekjendte Jomfrutaarnet. Ved Sølvhætten var en Strandport,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
