Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
NJ.LS BOSSON STURE.
hverken de selv eller fremmede Kjøbmænd skulde have nogen
U leilighed af Slottet.
Imidlertid kunde Uleiligheder ikke undgaaes, og især,
mens Slottet endnu var under Bygning, forefaldt ret som det
var Misligheder. Skjønt disse som oftest var af mindre
Betydning og lette at ordne, herskede der dog fremdeles mellem
Borgerne og Slotsfolket en vis Spænding, som maatte vedblive,
saalænge Minderne om fordums Storhed blændede de første
og Tidsaanden med sin adelige Foragt for Kræmmeren og
Haandværkeren ytrede sig hos de sidste. Ridder Truet var
en retfærdig Mand for sin Tid. Men det var ogsaa den
graahaarede Borgermester, Herman Mynter.
«Lad Deres Vrede fare, Ridder Trued», sagde denne med
rolig Værdighed, «er noget hændt, hvorover De kan have Ret
til at klage, saa skal Retfærdighed ske fyldest, men ad lovlig
Vei. Endnu har Visby sin Lov og sin lovlige Styrelse og
staar ikke under Visborgs Slotsherre — derpaa har vi Kong
Eriks eget Løfte.»
Dermed traadte han til Siden, og idet han strakte ud sin
Stav, gjorde han Plads paa Gaden, saa Ridderen uhindret
kunde ride sin Vei.
«Ved de fem Saar, Borgermester», brølede Ridderen og
tumlede om med sin Hest, «jeg tror, at Kong Erik snart skal
stryge en Streg over eders Rettigheder!»
Men han fandt dog forgodt at benytte sig af den ved
Borgermesteren beredte Vei udaf den store og øiensynlig
ingenlunde venligt sindede Mcnnesksmasse og sprængte bort
forbi Graabrødreklostret, saa det gnistrede mod Gadestenene
under Hestens dundrende Hove.
Folkemassen spredte sig lidt efter lidt, men den gamle
Borgermester stod tankefuld paa sin Plads og saa ned paa
Gaden foran sig. Da han slog op øinene, saa han den
hurtige Svend, hvis Dragt og Holdning og fornemme Væsen
tydelig viste, at han tilhørte en høiere Samfundsklasse, løfte
den ilde tilredte fattige Kvinde paa sine Arme og med raske
Skridt fjerne sig, fulgt af den skjæggede Skipper. De gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
