Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØLVHÆTTEN. g 5
efter den Yngling, der først havde fattet Ridderens Hest ved
Bidslet, da denne stod saagodtsom med Hovene over den
gamle. Ogsaa Borgermesteren fulgte dette Sørgetog og
befandt sig snart i en tarvelig Bolig, hvor Herresvenden lagde
Kvinden ned paa en ussel Seng.
Efterat Nils havde ydet den syge Kvinde al den Hjælp,
han kunde, og efterat han ogsaa i al Hast havde ombundet
Ynglingens Arm, hvormed Skipperen havde været ivrig
behjælpelig, vendte Borgermesteren sig til ham og fattede hans
Haand.
«-Hav Tak, hav Tak, Ungersvend,» udbrød han, «det
har gjort mit gamle Hjerte godt at se, hvad De har gjort
denne Kveld, og jeg er derved bleven mindet om fordums
Dage, da større Kraft og Magt var raadende hos Borgerne i
Visby, da ikke engang Kong Valdemar Atterdag kunde have
tilladt sig, hvad denne Ridder Trued har vovet idag . . .
Men de er dog forbi, de Tider, og de kommer aldrig mere
igjen . . .!»
Et Suk endte den gamle Mands Tale. Men Nils Bosson
trykkede varmt hans Haand og tilføiede:
«Det kan dog hænde, at alt kan forandre sig ogsaa i
Deres By, gamle Herre . . . Naar vi godt og vel har
fuldført, hvad Hr. Engelbrekt begyndte der hjemme paa
Fastlandet, saa skulde vi vel have noget at sige ogsaa angaaende
Deres By og Gotland, endskjønt, Gud bedre, det ser ud, som
om dette Land skulde være Kong Eriks personlige Eiendom.»
Borgermesteren smilte vemodsfuldt, men med tydeligt
Velbehag, til den unge, varmhjertede og fortrøstningsfulde
Svend, men der laa tydeligt i dette Smil en Mening, som
om han havde villet sige, at de udtalte Ord burde tilskrives
det ungdommelige Hjerte, men Virkeligheden og hans
Erfaring stred derimod.
Nu hostede Sjøbjørnen og traadte frem til Borgermesteren,
der spilede op sine øine, som om han nu først var bleven
rigtig var, hvem han havde foran sig.
«Jeg stod just paa Vei til Dem, Herman Mynter,» sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
