Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
NI [.S BOSSON SITRE.
idet hun bøiede sit let rødmende Ansigt for at tage Rede paa
en Knude, hun tilfældig havde fundet i Guldtufsen, <■ Marsken,
den rigeste Herre i Sveriges Land, og jeg fattige Pige, Datter
af en ubemærket Ridder!»
«Sig mig det, naar De godt og vel har givet ham Kurven,
Jomfru Fagerkind!»
Den gamle slåp Lokken og vendte sig om for at se
efter, at intet var glemt i hendes Øienstens Udstyr for
Gjæste-budet, og hun mumlede under dette for sig selv, halvt
fortrædelig over, at hendes Udsagn kunde betvivles:
«Jeg gik ikke saa forgjæves min Aargang heller omkring
Bjurum Julenatten efter Deres Fødsel, Blomsterkind!»
Men om jeg, Ridder Karl Ormssons Datter, vilde kunne
forhindre indbyrdes Strid og Blodsudgydelse mellem svenske
Mænd», ytrede Karin, idet hun reiste sig og foldede sine
Hænder med et let Suk, «var ikke ogsaa det et Maal at
stræbe efter? At stifte Fred tilhører Kvinden, og det er ikke
blot Konger, som behøver < en Margareta Fredsengel!»
Mor Inga saa paa sin velbaarne Jomfru med et Blik, som
som om hun ikke rigtig troede, hvad hun hørte.
«Blodsudgydelse . . . Fred og Fredsengel , stammede hun,
«og hvem har sat dig disse Griller i Hovedet, Fagerkind, og
hvorledes vilde du kunne hindre sligt, om saa ilde skulde ske?
«Ved at give Hr. Erik min Haand, gode, gamle Moder»,
svarede Karin, «jeg kan styre Ridderens heftige Sind, jeg har
prøvet det, og han trænger mere end den rige Marsk en
fuldtro Ven, der altid finder Veien til hans Hjerte.-
Du hellige Guds Moder! hvordan taler De, Jomfru
Karin», fastholdt den gamle, «jeg skal vædde paa, at det
eiden gamle Graamunks Tale, som De hørte saa opmærksomt
paa, da han sidst talte med Deres Fader her.»
»De har Ret, Moder! Men den gamle Munk er en vis
og from Mand og er vel hjemme i alle Ting . . . Kanske dog,
at han sætter Engelbrekt høiere end min Fader monne medgive . . .
Han var med at stikke ud Skibskanal en derhenne ved Tælje,
som du nok har hørt fortælle, Engelbrekt begyndte at grave . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
