Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
NJ.LS BOSSON STURE.
Erik tydelig hørte, hvad Ridderen burde have sagt, da det stod
saa og saa i den gamle Sang, som han med de udtalte Ord
syntes at hentyde til.
«Aldrig har jeg vidst, at De, Broder Svensson«, sagde Erik
smilende, «var saa godt hjemme i Klerkelære.»
«Dybe Sandheder indeholdes i de gamle Sange», svarede
Broder Svensson, «og jeg ønskede, at ogsaa De, Erik, kjendte
en og anden af dem. Det heder paa et andet Sted i samme
Sang: tro ikke Uvennens fagre ...»
«Nei, nei, strenge Ridder», hostede Præsten og bukkede
ærbødig for Marsken, «De tager Feil af Ordene . . . saa lyder
disse Vers:
Uvenner dine,
tro dem aldrig,
endog de fagert tale , . .
saa er det, aldeles saa, Uvenner dine, ja, man skal holde Tand
for Tunge . . . ja, godt er det, om man tager andres Feil
til Advarsel.»
Den lærde syntes med Fornøielse at berede sig til at holde
en længere udførlig Forklaring over det anførte Stykke af den
gamle «Solsang», og den mørke Ridder syntes ikke at have
det mindste at indvende derimod. Men dette faldt paa den
anden Side slet ikke i Hr. Eriks Smag, der ikke engang i sin
oprømte Sindsstemning havde nogen Sands for den indre
Betydning i de anførte Ord, skjønt vistnok den lærdes paabegyndte
Forklaring alene burde have fæstet Opmærksomheden ved, at
i Virkeligheden maatte der ligge noget under altsammen.
«Nei, nei, fromme Herre», udraabte han, «denne Prædiken
passer ikke her, midt iblandt Venner. Se saa, Broder Svensson,
tag et Bæger Vin . . . paa Deres Velgaaende, Marsk Karl!»
Og Hr. Erik drak, og den dystre Ridder drak ogsaa, og
Marsken besvarede den velmente Skaal, og den afbrudte
Samtale kom atter igang, og Erik var Aabenhjertigheden selv,
saaledes som han pleiede at være i Drikkelagene.
«Ja vel,» sagde Marsken, «jeg gjentager det, det er mig
mere kjært, end jeg kan sige, at høre Dem tale Venskabens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
