Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK PUKES GJÆSTEBCD. j j-
Ord til mig, Erik Puke ... De har dog ikke søgt mit bedste,
det ved jeg ikke blot af Deres egne Ord, men ogsaa af andre,
som har fortalt mig det ...»
«Jeg vil ikke nægte det,» svarede Erik og lagde sin tunge
Haand paa Bordskiven,» «véd det, Karl, den Gjedde gaar
ikke mellem Kalmar og Stockholm, for hvilken flere Kroge er
blevne lagte ud end dem, jeg har lagt for dig!»
Marsken syntes ikke rigtig at vide, hvorledes han skulde optage
det vistnok^aabenhjertede, men tillige ubetænksomme Svar. Han
flyttede sine Øine fra Hr. Erik hen til Sølvfadet, hvorpaa hans
Vinbæger stod, og det broderlige Smil holdt paa at fryse væk
fra hans Læber. Men førend han havde faaet Tid til at aabne
sin Mund til et Svar, befriedes han herfra af sin Søster, Fru
Margareta Knudsdatter, Hr. Nils Stenssons (Nat og Dag)
Husfrue, der var kommen ud fra det indre Værelse og havde hørt
Eriks sidste Ord. Hun slog sammen Hænderne og udbrød,
uden Hensyn til hvem hun talte:
«Gud forlade Dem slige Ord, Hr. Erik! Saa ofte jeg har
seet Dem ved min Broders Bord, og saa ofte De har drukket
hans 01 og spist hans Brød, aldrig kunde han vente sig en
slig Svig af Dem!»
Den skarpe Frues Ord virkede som en Brandfakkel. Eriks
Kinder blussede, og han reiste sig halvt op for at give ligesaa
godt igjen og for at vise, at hvor Svigfaldheden end laa, hos
han fandtes den ikke; men netop som han slop op sine Øine,
traf de i Døren til det Værelse, fra hvilket Fru Margareta var
kommen, en Skikkelse, hvis Aasyn strax afvæbnede ham.
Jomfru Karin stod der saa lys og mild som en Stjerne mellem
de sønderrevne Skyer en Tordennat.
Marsken havde ogsaa faaet Tid til at samle sig og tænke
over, at for nærværende var Erik Pukes Venskab ham af for
stor Betydning til at forspildes ved en uklog Hentydning til
saadant, som var forbi, og tillige at hans Fiendskab nu var
farligere end nogensinde. Han slog derfor Sagen bort ved paa
en behændig Maade at lede Talen ind paa andre Emner, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
