Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
NJ.LS BOSSON STURE.
og dundrede mod Slotsmurene, som om den havde havt til
Hensigt at omstyrte den vældige Bygning. Luen fra Yoxlyset
paa Bordet blaffede frem og tilbage, skjønt Bordet stod et godt
Stykke fra Yinduet, og de udskaarne Vægpanelinger knagede
i sine Fuger.
.Marsken mærkede dog hverken Stormens Drøn derude eller
Virkningerne af den i Slotsgemakket; han gik frem og tilbage
Yærelset med Hænderne paa Ryggen, blev nu og da staaende
og fremmumlede et eller andet Ord, og fortsatte atter sin Gang.
Først efter Midnat slukkedes Lyset i hans Yærelse.
Samtidig blev et Fartøi kastet af de skyhøie Bølger mod
Sødermanlands-Skjærene. Det var som en kjæmpestor
Ligkiste, der var bleven kastet fra Bølge efter Bølge, indtil den
fuldstændig redningsløst slyngedes mod Klipperne. Et
forfærdeligt Skrig overdøvede for en Stund Stormens Hylen, derpaa
fulgte et Brag, som om den store Ligkiste knustes mellem et
Par endnu større Kjæmpekjæver, en vældig Bølge reiste sig
ligesom for at bevidne den uhyggelige Tilintetgjørelse, og faldt
over Klipperne og deres Bytte med et Raseri og en
Voldsomhed uden Lige, og saa var alt som før. Bølge fulgte paa
Bølge, reiste sig i Høiden og speidede, skummende af Raseri,
over Klipperne, om ikke noget var blevet dem efterladt, og
sank derpaa atter i Dybet, trækkende med sig en Planke, en
Skibsraa eller Liget af et Menneske. Men for hver Bølge, som
sank, reiste en ny sig, og hvorsomhelst en Mand syntes at
kjæmpe for Livet, blev Bølgen saa meget høiere og vildere,
indtil ethvert Liv var udslukket og ethvert Spor af det
strandede Skib forsvundet.
Blot nogle faa lykkedes det ved Hjælp af omdrivende
Planker og Vragstumper at komme op paa en ubeboet Holme,
men blot for at gaa en endnu grufuldere Død imøde. Thi Stormen
tog snarere til end af, og saalænge var der ingen Hjælp at
haabe fra Land. En eller to drev om mellem Skjærene og
kastedes halvdøde op paa Fastlandet, hvor de blev fundne i
Dagbrækningen af Fiskere og saaledes reddede.
Solen gik blodrød op og kastede sine Straaler over det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
