Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I SØDERKØBlNß.
vilde, oprørte Hav, hvis Bølger syntes at reise sig for at
løbe bort fra den mørke Jord og forsvinde, ligesom Skyerne
paa Himmelen jagedes bort og forsvandt for den hvinende
Storm. Men Bølgen er bundet til Jorden med stærke Baand;
hvor spænstig, hvor kraftig og stærk den end reiser sig mod
det høie, saa ryster dog Foden forgjæves sine Lænker, og
den bliver igjen — mens Himmelrummets frie Børn, hvor
sorte og tunge de end har hængt der i Nattens Løb, flygter bort
lette og luftige og ligesom skræmte af sine jordiske Frænders
mægtige Frihedskamp.
I Ly for Stormen, indeklemt mellem høie Furuer, mellem
hvis Arme Røgen fra Arnen temmelig uhindret kunde liste sig
op, laa en Fiskerstue, der skjulte en af de faa, som var blevne
reddede fra det sønderknuste og forsvundne Skib. Efter nogle
Timers styrkende Søvn vaagnede han og saa sig med
Forundring omkring, indtil lidt efter lidt Nattens Rædsler, Kampen
med Bølgerne og Slyngningen op paa Stranden vaagnede i
hans Erindring. Med glad Taknemmelighed saa han sig
omkring i Værelset, hvor han saa sine Klæder hængte op
foran Ilden for at tørres, mens en gammel Kvinde og en
middelaldrende Mand stod der og syntes at undersøge Klædets
Finhed og de Broderier, som var udsyede derpaa.
«Det slaar ikke Feil, Rafwel», sagde Konen, «det var et
kongeligt Fartøi, og Veiret passer paa Kongen ...»
«Faa mig ikke til at angre, hvad jeg har gjort, Mor»,
ytrede Manden med en afværgende Bevægelse, «og man ikke
min onde Aand til Dans . . .!»
«Sligt Klæde havde Kongens Svende, da han forleden
Host drog her forbi og indsatte ny Foged paa Slottet»,
fortsatte Konen uden at bekymre sig om den Smerte, som hendes
Tale foraarsagede Manden, «og den lede Johan Fleming var
med, jeg saa ham nok, den usle Ulv, hvorledes han hvæste i
Kongens .Skygge . . . Ve, ve over <den låve Kvindeskjænder!
Jeg syntes at se Marjet i Nat . . . hun stod saa bleg og
brændt ved min Seng og klagede og nedkaldte Hævn over
Voldsmanden, og hun viste mig Stedet, hvor det skede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
