Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
ML S BOSSON STURE.
hvor den grusomme Morder siden hængte hende op over en
Stokild for at røges ihjæl . . . Han sidder endnu i Magt og
Ære paa Stegeborg, har man fortalt mig . . . Hævn, Hævn
over den grove Synder!»
Den gamle Kone var uhyggelig at skue, dér foran Ilden
med udslaaet Haar under den lille sorte Hue. Hendes ellers
ikke uskjønne Ansigtstræk var forvredne og modbydelige, mens
hun udstødte de forfærdeligste Forbandelser over Johan Fleming
Og ved sin Tale og sine Hævnraab opirrede hun saavel sig
selv som Manden, der, ved nærmere Betragtning, var klædt
som en Tjenersvend. Paa ham syntes den gamles Ord at
virke som en Besværgelse.
Greben, som det syntes, af Fortvivlelse, rykkede han til
sig en Oxe og vendte sig om for at nærme sig Sengen, men
i samme øieblik som han fik se den Skibbrudne i Ansigtet,
standsede han ligesaa pludseligt, og Ro og Besindelse vendte
tilbage i hans Blik, og Øxen faldt ud af hans Haand.
«Ved Marjets Minde!» udraabte han, ser jeg et Syn, eller
er det ikke Dem ... De selv, unge Hr. Nils Bosson?»
«Som du ser, Rafwel, det er virkelig Nils Bosson, og
mindst af alt havde jeg ventet at faa min Bane af din
Haand ... er det længe, siden du forlod Biskoppen, din
Herre .... eller er du maaske ikke i hans Tjeneste?»
«Jeg er med hans Naade, Biskoppens Minde, i Herman
Bermans Tjeneste», svarede Svenden, men tilføiede med alvorlig
Stemme: «De maa ikke regne saa nøie med mig, fattige
Svend . . . jeg havde en Hjertenskjær . . . hun hed Marjet
og var Datter af gamle Mor Gjørit her . . . men den grusomme
Fogod, Hr. Johan Fleming, røvede først hendes Ære og siden
hendes Liv , . . det skede paa Mørkøen for halvandet Aar
siden ... og nu tog vi Dem for en Kongens Svend . . .!»
«Det skal vi ikke tale mere om, Rafwel», svarede Nils,
«men godt var det, om du kunde indskrænke dit Had og din
Hævn til Røveren alene. Mangen god Karl, som maaske
misbilliger Ugjerningen lige meget som du og jeg, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
