Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I SØDERKJØBING.
125
baade straalende og talrig. Men foruden denne Sag, der
angik et større Antal af Herremænd, havde ogsaa de Partier,
der holdt paa at danne sig, sine særskilte Fordele at holde
Øje med. To saadanne med hver sit Hoved havde man
allerede kunnet øine — ét, for hvilket den gamle Drost,
Krister Nilsson (Vasa), stod i Spidsen, og ét, for hvilket den
unge, straalende, med alle Lykkens og Naturens Gaver rigt
udrustede Marsk, Karl Knutsson (Bonde), stod i Spidsen. Men
derhos udøvede ogsaa Slægtsforbindelser stor Indflydelse paa
Partiernes Sammensætning. Omkring Drosten stod
Medlemmerne af hans egen talrige Slægt og af den Slægt, som havde
en Oxepande til Skjoldmærke, og som senere fremtræder under
Navn af Oxenstjerna. Omkring Marsken stillede sig
Medlemmerne af Bonde- og Bjelkeslægterne. Nat- og Dag-Slægten
var delt mellem begge Partier.
■ Begge Partier stemte overens deri, at de vilde have Fred,
men de skilte sig angaaende Maaden, hvorpaa denne Fred
skulde vindes. Krister Nilsson vilde underkaste sig Kongen,
eller rettere, han var nødt dertil, da dette vilde støtte ham i
at opretholde sin egen Anseelse og Indflydelse som Rigets
høieste Mand. Karl Knutsson derimod vilde vinde denne
Fred med Bibehold af Sveriges Uafhængighed, det vil sige
paa de Betingelser, som Engelbrekt og Almuen havde opstillet
for Eriks Anerkjendelse som Konge. Og for dette Maal
arbeidede Karl ærligt, skjønt han tillige havde et eget Maal,
som enhver anden Herremand, nemlig sin egen Magtudvidelse.
Spørger man efter den yderste Aarsag til Opkomsten af
disse to Partier, maa man kaste Blikket udenfor den trange
Omkreds, indenfor hvilken de selv befandt sig, og overskue
deres mægtige Omgivelser, Kongemagten paa den ene Side og
Folkemagten, Almuen, paa den anden. Disse to, Konge og
Folk, var de to Pole, omkring hvilket det hele dreiede sig.
Almuen havde under Engelbrekt taget et afgjort Skridt fremad,
der, paa samme Tid som det mindede om dens Tilværelse,
med ét fremkastede blandt de forfærdede Herremænd den
Dom: med mig eller mod mig, ét af to!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
