Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
NIL8 BOSSON STI RR.
bleven bedet om at fortælle alt, hvad han vidste om
Engelbrekts Besøg i Søderkøping Høsten 1434.
Den unge, skjønne Jomfru ved Britas Side, der ligeledes
med Deltagelse, men dog stundom med et drømmende Blik,
lyttede til den gamle Lærer, var Karin Karlsdatter. Mere
optagen var hun dog ikke af Beretningen, end at hun indimellem
ved den mindste Lyd, der kunde tyde paa, at Riddertoget var
i Anmarsch, kastede Hovedet til Siden, og saa henad Gaden,
noget, der ikke var Tilfældet med Brita, enten det nu kom af,
at hun var et Barn og mere udelt kunde hengive sig til, hvad
Læreren havde at sige, eller det kom af, at dette var af den
Beskaffenhed, at det helt og holdent fængslede hendes Sjæl.
Læreren var imidlertid godt inde i sit Emne. Han fortalte
indtil de mindste Enkeltheder alt, som havde hændt, hvor
Engelbrekt havde havt sit Herberge, hvem der havde været
hos ham, hans Samtale med Ostgøta-Almuen, Inddelingen af
Bondehæren o. s. v.
«Blot én Ting staar uklart for mig,» sluttede Læreren,
"den sidste Aften, han opholdt sig her, blev han tilbage efter
Hærens Afmarsch, og da det begvndte at blive mørkt, vandrede
han fra sit Herberge til Alle Sjæles Kapel . . . om han nu der
bad til Gud og Rigets Patroner om Held for sit store
Foretagende eller om han dér havde noget hemmeligt Møde, det er,
hvad jeg aldrig har faaet at vide. Selv saa jeg, da han kom
derfra, at han steg tilhest og drog bort, fulgt af en eneste
Svend, men der findes Folk, som siger, at en Munk gik ud
af Kapellet samtidig med Engelbrekt . . . det véd jeg ikke.
Se, hans Herberge kan øines herfra . . . det er dette
Hjørnehus til Venstre henne ved Gaden . . . Derudenfor holdt Svenden
med hans Hest, og jeg stod paa den anden Side og bad en
stille Bøn for ham, idet han drog afsted ...»
Nu saa ogsaa Brita ud gjennem Yinduet og fik ganske
rigtig Oie paa det angivne Hus. Men da hun satte sig ned
igjen, stansede hendes Blik ved en gammel Munk, som stod
nedenfor paa Gaden og syntes en god Stund at have havt
sine Øine fæstede paa Yinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
