Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I SØDERKØPINO.
135
«Hvad kan vel Munken ville,» sagde hun ganske henkastet,
"jeg tror, det er paa dig, Karin, han ser saa stift.»
«Paa mig?« ytrede Karin og saa atter ned paa Gaden,
• hvad skulle vel Munken ville mig ... det er en Sortbroder,
men nu gaar han henad Gaden . . . han ser grumme
tankefuld ud, nu standser han igjen og vender sig om ... se, se,
Brita, vender han om hertil?»
«Nei, nu gaar han igjen,» sagde Brita og bøiede sig ud
gjennem Vinduet, nu sees han neppe længer i Folkehoben.»
Xu saa ogsaa Brita ud gjennem Yinduet. (Sid. 134).
Nu hørtes pludselig Skraal og Skrig længere henne i Gaden
og denne Larm af ilende Mennesker, der er saa eiendommelig,
naar noget overordentligt og længe ventet endelig indtræffer og
tiltrækker sig Menneskemassens Blikke og Opmærksomhed.
Og gjennem Larmen hørtes først svagt, men snart stærkere og
stærkere en dundrende Krigsmusik. Det var Marsken og det
længe ventede Krigertog. Gaden fyldtes af Folk, og
Trængselen blev større og større, jo nærmere Toget kom. Nu hørtes
Musikken ganske nær, nu kunde man snart se de ventede lige
foran Vinduet, hvor Karin og Brita sad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
