Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
NILS BOSSON STU R IC.
Det var et storartet Syn at se disse Riddere, dér de red
frem paa sine prægtige Heste i kostbare Munderinger og mange
af dem i blanke Harnisk med sine Ætmærker paa Skjoldene,
ofte tillige paa Hjelmen. De fornemste og rigeste lod dog sine
Harnisk og Hjelme føres bag sig af sine Svende. Dette var
Tilfældet med Marsken og Erik Puke, Ridder Karl Tordsson,
Broder Svensson og Guse Nilsson, Panteherre til Søderkøping,
med flere.
Marsken trak fremfor alt Blikkene hen paa sig. Han red
en sort Hest, udmærket vakker, og hans Holdning var saa
ædel, hans Øie skuede saa mandigt frit omkring sig, at han
vakte alles Beundring og ogsaa Hengivenhed; thi intet taler
saa levende til det svenske Sind som et ridderligt og mandigt
Væsen. Med en Værdighed, der kunde have anstaaet en
Konge, hilste Karl til alle Sider, og Mængden syntes at glemme
alle andre i det store Tog. Hr. Erik Puke red en graa Hest
i Geledet næstefter Marsken. Han var ogsaa en statelig Ridder
og forstod at føre sig høvisk, men her fandtes intet øie for
hans Storhed. Broder Svensson i sin mørkeblaa Mantel red
ved hans Side, og efter dem de øvrige Riddere, en vældig
Skare, som fyldte en lang Strækning af Gaden.
Da Marsken kom foran det Hus, hvor Jomfru Karin og
Brita sad, standsede han pludselig sin Hest og saa op. Hans
Øie hvilte paa Karin, og en Glædestraale oplyste i det
samme hans vakre Ansigt, men efterfulgtes lige hurtigt af en
isnende Kulde. Han hilste vel, men det kunde nok mærkes,
at Smilet gjaldt hans Yndling, den lille Brita Karlsdatter. Et
skarpt øie vilde have kunnet mærke omtrent samme Skiftning
i Karins Ansigt. Der laa et saa varmt Smil, da hun først fik
øie paa Marsken, men det døde hen ligesom af sig selv, og
hun bøiede sig tilbage i Vinduesfordybningen uden at mærke
de straalende Blikke, som sendtes hende af Erik Puke. Og
med større Interesse end hun under den hele Samtale mellem
Skolemesteren og Brita havde vist, lyttede hun nu til dennes Ord:
«Se dér ridder Hr. Guse Nilsson», ytrede denne og pegede
paa en Ridder omtrent i Midten af Toget, «han er ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
