Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] -Q NILS BOSSON’ STURE.
staa ved Magt, hvad enten Kongen var levende eller død, og
at saavel han selv som Marsken skulde fornye sin Hyldning
af Kongen og siden paa Kongens Vegne modtage Hyldning
af de øvrige Riddere, saa gik han ind herpaa, uagtet han
meget vel indsaa, hvad som hermed tilsigtedes.
Ved dette Skridt tilintetgjordes nemlig hans Valg til
Rigs-høvedsmand, hvilket havde fundet Sted under Drostens Ophold
i Finland, og som han af naturlige Grunde ikke gjerne kunde
godkjende, da det stillede ham, den første Embedsmand i Riget,
under Marsken. Men nogen Beslutning herom fattedes ikke,
og Marsken kunde saaledes ligesaavel derefter som forud gjøre
dette sit Rigshøvedsmandskab gjældende, og derfor lagde han
Drosten ingen unødvendige Hindringer i Veien.
Den Dag sluttede saaledes i alt til Drostens fulde
Tilfredshed, og han red helt fornøiet den følgende Dag ind til
Søderkøping, hvor Fogderne skulde overlevere sine Len og Slotte.
Dette gik dog ikke for sig ganske saaledes, som Drosten havde
ønsket. Thi Marsken modtog dem alle i Egenskab af Marsk,
og han var ogsaa den, som forlenede dem ud igjen. Alen
Slotsloven stilledes saavel til Drosten som Marsken, det vil
sige, de Herrer, som fik Slottene i Forlening, aflagde til dem
Lenseden, at de tro skulde holde Riget Slottene til Haande og
overlade dem til Drost og Marsk, naar de krævede det, og hvis
den ene af disse døde, holde den anden det til Haande samt
efter begges Død Raadet eller den Høvedsmand, Raadet kom
til at udse.
Dermed var nu ogsaa forebygget al udenlandsk
Indflydelse, og Marsken mente saaledes, at han kunde gjøre sikker
Regning paa Almuens Bifald, da det vel var at forudse, at
ingen anden end han kunde faa Æren for dette Udfald.
Maaske var det paa Grund heraf, at Marsken ved Forleningen
af Slottene troede at burde imødekomme dels Unionens Venner
og dels saadanne Mænd, som han kunde stole paa. .Saaledes
fik gamle Hr. Hans Krøpelin Åbo Slot og Len, og Hr. Xils
Stensson (Nat og Dag), Marskens Svoger, Stegeborgs Slot og
Len. Men heri tog han feil. Broder Svensson følte* sig dybt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
