Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I SØDERKØPING.
149
krænket, da han saa baade sig selv og Erik Puke fuldstændig
forbigaaet ved Fordelingen af Lenene, og hans Forbitring
øgedes mere og mere i Løbet af Dagen, da alt, som hændte,
aabenbart syntes at vise, at den Sag, for hvilken han havde
virket, blev skudt tilside og overgivet.
Efterat Slotslenene var uddelte, og de nye Lensherrer
havde aflagt Eden, traadte Drosten op og anklagede Erik Puke
for at have øvet stor Voldsomhed og krævede intet mindre end
Dødsstraf over ham. En almindelig Stilhed herskede i Salen?
og da Hr. Erik blev fremkaldt for at svare paa de fremførte
Beskyldninger og med stolte og heftige Skridt nærmede sig
Bordet i Enden af Salen, hvor Marsken og Drosten sad, havde
alle de tilstedeværende den samme trykkende Fornemmelse,
som man har foran Udbruddet af et Tordenveir. Selve
Drosten slog ned Øiet og saa paa Borddugen foran sig, mens
Eriks luende Blik syntes at ville smelte ham. Men Hr. Erik
havde faa Venner i denne Forsamling. De flestes Blikke
udtrykte Uvilje og Had samt en vis Tilfredsstillelse over nu at
faa læske disse Følelser, som de saa længe havde maattet
holde skjult i Hjertets Dyb, og alt dette paa Grund af den
Anseelse, Ridderen nød hos Almuen, og den sikre Grundvold
for sin Magt, han havde i deres Kjærlighed. Alle i denne
Forsamling mente sig at have en Fornærmelse at hævne, en
Krænkelse af deres Høihed at straffe. Sikkert er det ogsaa,
at den heftige, frimodige og ubetænksomme Erik ved sin blotte
Maade at være paa havde skaffet sig Fiender paa Halsen
blandt alle dem, der dels ikke kunde taale, dels misforstod
hans frie, mandige Væsen. Der fandtes ikke én i denne
Forsamling af Herrer, der ikke følte, at den hede Ridder uoprettelig
vilde komme til at ødelægge sin Sag ved den utæmmede Vrede,
man saa lue i hans Øine og skjælve paa hans Læber.
Dog fandtes der én, som ikke vilde lade det gaa saa
langt, og det var Karl Knutsson.
Han traadte op, talte Eriks Sag, førend denne endnu
havde aabnet sin Mund, og han gjorde det med en saadan
Kraft, at Drosten maatte lade sin Anklage falde, og den hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
