Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] -Q NILS BOSSON’ STURE.
Række af Eriks hemmelige Fiender maatte bide Tænderne
sammen og indtil videre svælge sit Had.
Dette var en Vennetjeneste, hvis Værd Erik ikke kunde
fornægte, og i det første øieblik af sin opbrusende
Erkjendtlighed glemte han den feilslagne Forhaabning at komme i
Besiddelse af et af de ledige Slotslen. Men dette var ikke
Tilfældet med Broder Svensson. Han saa i Marskens Optræden
blot et Forsøg paa at knytte saavel Erik som ham selv og derved
ogsaa Almuen til sig uden at behøve at binde sig selv, hvilket
havde skeet ved at give dem Slotslen. Han manglede nu som
altid fuld Tillid til Marsken. Og han saa sine Mistanker
yderligere bekræftet i, hvad som umiddelbart derefter hændte.
Nu blev nemlig Hr. Bengt Stenssons og Hr. Magnus
Bengtsons Sag taget op til Behandling angaaende Engelbrekts
Mord. Ogsaa i denne Retssag optraadte Marsken, skjønt
vistnok ikke med den samme Varme og Kraft som overfor
Erik Puke; — men dette behøvedes heller ikke; thi havde
man sat Sagen til Afstemning, vilde ubetinget et større Antal
have kjendt ham fri end skyldig. Deres Sag blev imidlertid
ikke paadømt her, da Hr. Bengt, der nu var tilstede, henskjød
sin og sin Søns Sag til Lovens Dom, og de blev derefter
fredlyste, indtil deres Sag kunde blive lovlig undersøgt og
afgjort. Dette i Forbindelse med Marskens Optræden kort forud
og tillige Erindringen om den bodfærdige Magnus Bengtson
ved Engelbrekts Grav gjorde, at ogsaa Erik Puke for sin Del
tilsagde Hr. Bengt og hans Søn Fred.
Men Broder Svensson kunde ikke længere styre sin Vrede.
Netop som Hr. Erik udtalte sit Ord om Fred for Morderen, slog
han heftigt paa sit Sverd og vendte sig hastigt om. Alles
øine rettedes mod den Ende af Salen, hvor han befandt sig,
og selv Erik tog et Skridt tilbage, som om Klangen af Vennens
Sværd med ét havde bragt ham til at se Sagen i et andet
Lys. Det var dog forsent; hvad som var gjort, det kunde nu
ikke ændres, ligesaa lidt som den fortørnede Ridder kunde
.bevæges at vende tilbage. Han gik med faste Skridt mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
