- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
158

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] -Q NILS BOSSON’ STURE.

En uhyggelig Anelse gjennembævede ved dette Syn Britas
.Sjæl, og denne Anelse blev til Virkelighed, da hun fra den
anden Ende af Gaarden saa en høi Ridder i blaa Mantel ledes
frem af to Svende. Det var Broder Svensson, og aldrig havde
vel hans aabne, ærlige Ansigt straalet af en høiere Skjønhed
end i dette Øieblik. Hans Pande var saa rolig, og hans Blik
saa klart, at det blotte Syn af ham vilde have kaldt til Vaaben
tusinde Arme for at rykke ham ira hans Fiender.

Men i Stedet for disse tusinde stod der en liden
skjæl-vende Pige, et Barn, som hans sidste Bundsforvandt.

Med liljehvid Kind og stærkt bankende Hjerte sprang hun
frem til Svendene, som ledede Ridderen, og strakte sine Hænder
ud mod dem.

«Vent, vent,» raabte hun, «det maa ikke ske, det skal
ikke ske . . . jeg vil tale med Marsken!»

Svendene standsede. De kjendte godt Marskens Yndling,
og de kunde ikke begribe, hvorledes hun var kommen ind,
eller hvem som gav hende Mod til at træde mellem dem og
deres blodige Gjerning. Nils Bosson nærmede sig langsomt
for at trække Pigen tilbage, men hun fattede Ridderen med
begge sine Arme og græd og bad, at man skulde vente, til
hun havde faaet tale med Marsken.

Alle indsaa det unyttige i ethvert Ophold og det umulige
i, at Barnet vilde kunne udvirke Ridderens Benaadning, og de
ønskede derfor, at dette unødige Ophold fortest mulig maatte
overvindes. Men Ridderen bøiede sig ned og løftede op Pigen
paa sine Arme.

«Barn, Barn,» sagde han med bevæget Stemme, «hvem
har sendt dig . . . dette er ikke et Syn, som passer for
dine øine.»

«Guds Moder har sendt mig,» svarede Pigen, og det vilde
aldrig være kommet saa langt, om jeg havde faaet tale med
Marsken igaar.»

«Saa anser du mig ikke at fortjene en slig Død?» spurgte
Ridderen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free