Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN’ MORGEN HOS KARL KNUTSSON.
Jf^
«Nei, nei ... De er en tapper Ridder og min Frændes
redelige Ven, jeg ved det . . . jeg hørte hvert Ord i Kapellet
. . . De skal leve, Ridder, og det skal blive godt igien . . .
O, vent blot, mens jeg faar tale med min Frænde! Kjæmp,
strid! ... De kan nok holde disse Svende fra Dem! Om
nogle øieblikke skal Marskens Befaling være her!»
Ridderen smilte vemodsfuldt og kyssede Britas Pande, idet
han sagte satte hende ned paa Marken. Derpaa tog han frem
under Mantelen sin gyldne Ridderkjæde og hængte om Barnets
Hals samt lagde sin Haand paa hendes Hoved.
«Gud velsigne dig, Barn, og give dig den største Lykke,
som kan blive et dødeligt Menneskes Lod . . . Men lad mig
gaa min Gang . . . selve Marsken kan her intet ændre . . .
Og naar du bliver voxen engang, giv da Broder Svenssons
Ridderkjæde til den, som du under bedst!»
Endnu en Gang kyssede kan Barnet, og hans øine var
fulde af Taarer. Derpaa førte han hende til Nils Bosson,
vinkende med bortvendt Ansigt, at han skulde føre hende undaf,
og gik saa med faste Skridt frem til Ringen, hvor den røde
Svend stod, der nu greb sit Sværd med begge Hænder.
Brita saagodtsom fløi op Trappen til Marskens Bolig–
Urolig gik Karl Knutsson frem og tilbage i sit Værelse.
Han overtænkte i sit Sind nøie det, som havde hændt den
foregaaende Dag og nu sidst efter Mødets Slut Dagen forud.
Han blev staaende indimellem, snart foran den store Arne,
hvor Kjertesvenden havde gjort op Ild i den tidlige
Morgenstund, og snart foran et af Vinduerne, hvis Forhæng hindrede
Lyset fra at trænge ind. Men intetsteds blev han længe
staaende, han jagedes ligesom fra det ene Sted til det andet. De
bibelske Billeder, som var indvævet mellem Blomsterranker i
de ophængte Tapeter, syntes med undrende Øine at skue ned
paa Værelsets Herre, hvis urolige Blik ikke kunde finde nogen
Gjenstand at hvile paa.
Men pludselig standsede han og lyttede. Skridt af en,
der nærmede sig hans Værelse, hørtes, først mere svagt og
fjernt, saa alt stærkere, indtil sluttelig en Haand fattede Dør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
