Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN’ MORGEN HOS KARL KNUTSSON.
Jf^
«Længe har jeg levet, og meget har jeg seet, og ved
mangt et Dødsleie har jeg staaet og hørt Afskedsmelodien
til dette Liv . . . véd De, Hr. Karl, hvilke Erfaringer jeg har
samlet fra min lange Vandring efter at have lagt det ene til
det andet?»
Karl sagde intet, han blot nikkede til Tjenestemanden at
fortsætte.
«Jo, saa meget har jeg fundet, at ved Livets Slut tænker
ikke den mægtige længer paa sin Magt, men blot paa det,
hvori han er lig ethvert andet Menneske paa Guds Jord, paa
sin Skrøbelighed ... Da har hans Rigdom, hans Svende,
hans Plads i Riget og ved Kongens Hof ingen Betydning for
ham, men derimod det, som han har gjort ligesom bag al
denne Pomp . . . Alle de Handlinger, alle de Tanker, som
han har gjort og tænkt som blot og bart Menneske, dem
mindes han da, og de alene, om de har været gode, formaar
at give ham Tilfredsstillelse.»
«Riget . . . Riget har dog vel noget at betyde, mens
Manden lever og formaar at virke», ytrede Marsken om en
Stund, efter uafbrudt at have stirret paa det flagrende Skin
fra Arnen.
Ordene havde ingen Virkning paa Gubben, der tilføiede,
dog øiensyntig uden Haab om at kunne afstedkomme nogen
Forandring i sin Herres Sind:
«Aldrig har man hørt Riget lide ved en god Handling . . .
tung skulde ellers Lodden blive for Rigets Herre!»
Idetsamme traadte Høvedsmanden for de Svende, som
skulde overvære Ridderens Henrettelse, ind med Tilsigelse, at
alt var i Orden, og at man blot ventede paa Marskens
Befaling.
Hr. Karl syntes at være mere ubestemt end nogensinde,
og han gjorde Vold paa sig for at synes rolig og bibeholde
det ydre Skin af en Værdighed, som altid udmærkede ham.
Den gamle Tjenestemand trak sig tilbage til
Vinduesfordyb-ningen og foldede sine Hænder, idet hans Læber syntes at
fremhviske en Bøn.
Guldhalsbaandet. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
