- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
162

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

NILS BOSSON STU R IC.

"Gud er mit Vidne», udbrød sluttelig Karl, »at jeg
ugjerne vil den tapre Ridders Død, men», han gjorde en
Stands, der varede længe, og herunder syntes han endnu en
Gang at prøve alt, som kunde gjøres og tillades, derpaa
fortsatte han: «men jeg finder, at det maa ske ... det maa
ske altsammen for Rigets Skyld . . .!»

Han gav Høvedsmanden et Vink, og denne forsvandt,
men idetsamme viste Nils Bossons blege, alvorlige Ansigt sig
i Døren.

"Tilgiv, Herre, at jeg træder ind til Dem mod Ordre,
men Deres Søskendebarn, Jomfru Brita», sagde han, «venter
derude og giver mig ingen Ro, førend hun har faaet tale
med Dem.

«Brita, Brita», udbrød MarsKen, «hvad kan vel Barnet
ville denne Time ... og hvorledes kan jeg vel tage imod
hende, førend den blodige Gjerning er udført . . . ? Bring
hende hjem, Nils Bosson, og sig, at jeg skal komme til hende
senere hen paa Dagen ...»

Men Nils omtalte, at man allerede havde forklaret
nende, at det var umuligt nu at træffe Marsken, men hun
havde grædt saa bitterlig derved, at han ikke havde havt
Hjerte til at nægte hende at gjøre sit bedste hos Marsken,
og hvis denne selv havde seet sin bedrøvede Frænke, vilde
han nok ikke have kunnet vægre sig for at slippe hende
ind til sig. Marsken gav sluttelig sit Bifald, og bad Nils
skynde sig, saa at Brita kunde komme over Gaardspladsen,
inden Ridderen førtes ud.

Dette lykkedes dog ikke, som vi véd, og med Broder
Svenssons Ridderkjæde om Halsen traadte Brita Karlsdatter
ind til sin Frænde.

«Tag tilbage din Befaling, F>ænde Karl», udbrød hun
og styrtede frem mod Marsken, «Ridderen er din bedste Ven,
jeg véd det jeg, og jeg har søgt dig for at fortælle dig det,
lige siden jeg fik det at vide . . . men tag tilbage din Befaling,
hvis du ikke vil, at Brita skal dø af Sorg.»

Karl saa forbauset og bestyrtet paa Barnet. Men hvor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free