- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
190

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

NILS BOSSON STUKE.

Ridder, skjælvende ogsaa hun, saa barsk hun ellers var i
Udseende og Tale.

Hun var ældre end hendes Herre og havde opholdt sig i
hans Forældres Hus lige siden Barndommen samt betragtedes
og betragtede sig selv som et Medlem af Huset. Hun besad
ogsaa adskillige Friheder, som ingen af de øvrige Tjenere
hverken paa Bjurum eller paa nogen af Ridderens andre
Gaarde vovede at tage sig. Neppe havde hun dog fordristet
sig til at aabne sin Mund mod sin Husbonde i et Anliggende som
dette, om ikke Jomfru Karin havde været hende kjærere end
til og med Husbonden selv, og om hun ikke desuden havde
vidst, at Hjertet i Grunden var godt som Guld hos Ridder
Karl, hvor bister end Ydersiden kunde være. Men denne Gang
tog hun dog feil. Hendes Ord gjorde et aldeles modsat
Indtryk paa Ridderen.

Han kastede Hovedet tilbage og saa paa hende med et
Blik, der næsten bragte hende til at forstumme. Men
et Blik paa Karin fordoblede hendes Mod, og hun saa
Ridderen strengt i øiet tilbage.

«Ja, det siger jeg», ytrede hun, «og Gud forbarme sig,
Ridder Karl, om De tilføier Deres eget Kjød og Blod et onde,
som ikke i Tiden kan læges ... De knuser dermed Deres
eget Hjerte, Ridder, tro mig, jeg kjender baade Dem og
Blomkind.»

En Stund stod Ridderen stille og blot betragtede den tro
Tjener, men gradvis og lynsnart vexlede Udtrykket i hans
Ansigt fra Forbauselse til Vrede og Harme. Han slog heftigt
sammen sine Hænder og udbrød:

«Mit Ord staar fast og skal staa fast, om end hundrede
Kjærringer skreg om mit eget Kjød og Blod ... Er ikke Hr.
Erik den ypperligste Ridder i Sveriges Land . . .! Hvad kan
mit eget Kjød og Blod mere begjære . . .? Det bliver som
jeg har sagt, imorgen ved denne Tid skal du være forlovet
med Hr. Erik Puke, Karin, og dermed Gud anbefalet ... Se
saa, nu har jeg sagt det, og nu vil jeg ikke vide mere om
den Sag eller bliver en Nar for en Piges Griller.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free