Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUD OG BRUDGOM.
191
Den heftige Mand var blussende rød, da han begyndte
at Tale, men hans Sindsbevægelse syntes at lægge sig i
samme Grad, som han fik give sin Vrede Luft. Dog syntes
hans Ro farligere for Datteren end hans Vrede. Thi hans
faste Vilje afprægede sig i hele hans Ansigt, og der var ikke
et Glimt af Haab om, at hans Beslutning kunde rokkes. Selv
de haarde, tunge Skridt, da han nu nærmede sig Døren for
at forlade Salen, syntes skikket til at give det udtalte Ord
Kraft og Eftertryk.
Karin stod maalløs og saa med store øine efter den
bort-gaaende, men alligevel brændte i disse øine en Ild, der
antydede en fuldstændig ligesaa fast Vilje som hos Faderen.
Hun var dybt oprørt, men hun formaaede at beherske sin
Bevægelse, skjønt Kinden var hvid som Sne og Brystet
hævede sig voldsomt. Mor Inga betragtede hende med Blikke,
i hvilke Beundring og Bekymring kjæmpede om Magten.
Nogle Øieblikke hengik, hvorunder ingen af dem ytrede et
Ord, indtil sluttelig Karin gav den gamle et Vink om at
følge sig, idet hun gik mod Døren.
De var dog ikke komne halvveis over Gulvet, førend
Døren sloges op, og Jøsse Eriksson styrtede ind ligbleg og
med vildt rullende øine.
«Gjem mig, hjælp mig», raabte han og løb om i
Værelset, «ved Guds hellige Blod, gjem mig, disse Bønder vil slide
mig tildøde.»
«Stille!» lød en mild og alvorlig Stemme umiddelbart
derelter, og Generalkonfessorens fromme og ædle Ansigt viste
sig, «stille, jeg skal med Guds Moders Hjælp redde Dem, men
den første Betingelse er Ro . . . Deres Frygt øger de
Afsindiges Mod, og faar de se Dem endnu en Gang som da De
lorlod Prokuratorens Hus hos Søstrene, er Fare for Haanden,
at de glemmer alt og slaar ind Portene. Ogsaa i dette yderste
Fald har jeg dog Midler til min Raadighed at kunne redde
Dem nemlig i Klostrets hemmelige Rum, som blot Søster
Abbedissen og jeg kjender . . . jeg var paa Veien for at sige
Dem dette, da jeg saa Dem flygte hid ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
