Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUD OG BRUDGOM.
197
Det var let for hende at komme til Ringmuren og til
Porten. Bønder vrimlede overalt, men ingen af dem stængte
Veien for hende, de veg tvertimod tilside. Thi ingen af dem
havde noget ondt i Sinde mod Klostret eller dets Indvaanere.
Kommen ud paa Pladsen foran Klostret, ilte hun fremad, og
Sneflagene omkring hende dansede ligsaa uroligt som Tankerne
i hendes Hoved. Hvor det bar hen, tænkte hun endnu ikke
paa, det gjaldt blot at komme hurtigt nok undaf. Hun havde
vendt sig mod Syd, antagelig fordi det her var nærmest til
Murhjørnet paa denne Side. Efterat hun havde svinget om
dette Hjørne, fulgte hun Muren og kom saa, uden at hun
tænkte derpaa, til at begive sig nordover fra Staden.
Vinden blæste kold fra Vættern, og alt vildere dansede
Sneen i Luften og omkring hende, men hverken Vind eller
Sne formaaede at afkjøle og slukke Ilden i hendes Hjerte.
Alt, hvad hun havde drømt om Lykke, alle hendes
Forhaabninger, der havde straalet som venlige Stjerner foran hende,
sluknede og faldt ned, og hun tog op hver eneste en og
trædede dem ligesom Kugler paa et Radbaand. som hun gjemte
dybt i sit Hjerte. Og aldrig læstes vel et saadant af en
Pilegrim med dybere Andagt, aldrig følte han sit Sind mere
trykket af det onde, hvorfra han haabede Befrielse ved sin
Vandring til Vadstena, end Tilfældet var med Jomfruen nu,
dér hun gik og bandt forkullede Minder sammen. En
Pile-grimsfærd kunde vel ogsaa i den Betydning hendes Vandring
kaldes, skjønt den gik fra istedetfor til St. Birgittas
hellige Stad.
Hun kunde have gaat et Par Timer, da hun standsede
og satte sig paa en Sten ved Veien. Her gav hun sig Ro
til nærmere at tænke over sin Stilling. Slutningen af alt,
hvad som hidtil havde sysselsat hendes Sjæl, blev, at hun
var ene og forladt, og at hun trængte Beskyttelse, og nu
spurgte hun sig selv, hvorhen hun skulde vende sig for at
finde ^denne. Hun sad ubevægelig som en Billedstøtte paa
Stenen, mens denne nye Tanketraad udspandt sig, og paa
Afstand vilde man kunne tage hende for en underlig Sten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
