Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 NILS BOSSON STUKE.
dannelse, som Tilfældet paa Skabningens Morgen havde givet
Form af en siddende Munk.
Som hun sad der, hørtes pludselig en fjern Summen af
Menneskestemmer. Hun havde dog intet øre derfor, men
kort efter hørtes Skridt af vandrende meget nærmere, og nu
saa hun op. De vandrende var Bønder, og de syntes med
Forbauselse at betragte hende, idet de forsigtigt nærmede sig.
De talte nogle Ord sig imellem, og en af dem skilte sig fra
de andre og sprang ind i Skoven. For Karin var Synet af
Bønderne ingenlunde ubehageligt. Hun tænkte strax, at nu
kunde hun faa rede paa, saavel hvor hun befandt sig, som
hvorhen hun kunde begive sig.
Nu stod Mændene foran hende, og en af dem løb frem
med udstrakte Arme, som om han havde villet gribe hende.
Hun sprang op fra Stenen og ilte ind i Skoven for at flygte
undaf, men hun havde ikke taget mange Skridt, før hun mødtes
af den Bonde, som hun havde seet forlade de andre. Det næste
øieblik var hun greben og ført frem paa Veien.
Idetsamme viste sig længst henne ved en Bugtning af
Veien en Hest, der trak en Slæde og rundt omkring en Mængde
skraalende Bønder. Da de forreste saa, hvad som hændte
med Munken, løb de til, og snart saa Karin sig omgiven
af en tæt Bing.
"Her er Ugler i Mosen, Bondemænd», sagde den, der
først havde villet gribe hende, til de andre, - Munken her er
gaaen os i Forvei, det turde hænde, at den arrige Skurk
rykkes os af Hænderne tilsidst.
Det var klart, at Bønderne mistænkte hende for at være
udsendt fra Klostret til deres Fordærvelse, og saa snart dette
gik op for hende, indsaa hun, at om hun uforstyrret vilde
fortsætte sin Flugt, maatte hun overbevise dem om deres
Vildfarelse. Hun slog derfor tilbage Munkehætten og viste dem
sit jomfruelige Ansigt, om hvilket en Rigdom af Lokker
bølgede for Vinden.
»Jeg er vel ingen Munk, skjønt jeg ser ud som en
saadan,» sagde hun, men i og med det samme gik den Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
